Fra ”Kristus vor retfærdighed”Andagt til dag 9.
Af Carl Olav Rosenius.
”Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld ... ” Gal 3,13.
Allerede selve ordet forbandelse rummer noget forfærdeligt. Det er et udtryk for alt det onde, som Herren i loven truer synderen med. Ligesom ordet velsignelse rummer al Guds nåde og alt det gode, som Gud i sin kærlighed kan overøse sine venner med, så betegner dets modsætning, forbandelsen, først hans guddommelige vrede og afsky, dernæst alt det onde, som han i denne sin vrede har magt til at bringe over sine fjender.
Havde der stået, at Kristus var blevet forbandet, ville allerede det have været forfærdeligt. Men nu står der det endnu forfærdeligere, at han blev en forbandelse. Han blev selve forbandelsen - på samme måde, som det hedder, at ham, der ikke kendte til synd, har Gud gjort til synd for os. Ikke blot belastet med al verdens synd, men gjort til synd.
Med disse ejendommelige udtryk har Helligånden villet sige, at Kristus i den grad var overdænget med al verdens synd og al lovens forbandelse, at han kunne betragtes som forvandlet helt og fuldt til synd og forbandelse og således med rette kunne kaldes for selve synden, selve forbandelsen!
