Glæden i Herren.


Fra ”Kristus vor retfærdighed."
Andagt til dag 5.
Af Carl Olav Rosenius.

”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!”  Fil. 4,4

Apostlens opfordring til glæde gælder dem, der ved Guds nåde er født på ny, og som dermed er Guds børn og ejer den Almægtiges venskab. De har i sand­hed grund til at glæde sig - også når sorg og ulykke rammer dem. Selv om de ikke altid er glade, så er de dog altid lykkelige. Og derfor burde de altid være glade.

Men ingen kristen er udlært i denne kunst. Følelserne veksler som skyer på himlen; men dybere og varigere end den følbare glæde er troens glæde. Det er den, apostlen tænker på, når han siger: "Glæd jer altid!"

Hemmeligheden ved denne glæde ligger i tilfø­jelsen: "i Herren". Ikke i sølv og guld, ikke i lyst og sang, ikke i helbred og styrke, ikke i kunst og visdom, ikke i magt og ære, ikke i venskab og popularitet, ja, ikke engang i gode gerninger og hellighed.

De ægte børn, der er under Guds ånds tugt, får heller ikke lov til at glæde sig ret længe i noget af alt dette. Dels er det en farlig glæde, som drager hjertet bort fra Herren. Han alene vil være sine børns sande glæde. Dels er det også en kort og usikker glæde. Den, der vil glæde sig altid - ja evigt - må glæde sig i Herren.