Mon jeg skal nå det skønne land?


Fra "Livet i Guds Sønn”
Andagt til 15. maj 2011.
Af Einar Kristoffersen.


"Nej, du besværede mig med dine synder, du plagede mig med din skyld." Esajas 43,24.

"Mon jeg skal nå det skønne land, som snubler gang på gang?"
Sådan tænker mange af dem, der har erfaret det, som Gud Herren selv vidner om i det anførte Bibelvers. Jeg har jo helt sikkert villet det gode, og stræbt - og det under bøn til Gud om hjælp, kraft og bistand til at gøre det gode, det vil sige det, som jeg har set som Herrens vilje i Ordet. Men mine nederlag er både mange og store, ja faktisk utallige! - Og det ser nærmere ud til, at jeg har fjernet mig mere og mere fra målet, end at jeg nærmer mig det! Hvad er der galt?

Det skulle vel ikke være sådan, at du i din iver efter at gøre Guds vilje, har overset, hvad Jesus siger herom, når Han peger på, hvad det egentlig vil sige at gøre Guds vilje?

Han siger til de jøder, som spørger ligesom du: "Hvad skal jeg gøre for at gøre Guds gerninger?" - "Dette er Guds gerning, at I skal tro på Ham, som Han har sendt" Johs. 6, 28-29.

Og mærk dig, at dette fremføres - ikke som din - men som Guds gerning!

Alt er forgæves for et menneske - selv om det har den bedste vilje og den mest oprigtige trang, som et menneske kan have ud fra sig selv - hvis man ikke har modtaget sandhedens ord, og fundet sin hvile i det; nemlig: "Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder. Esajas 43,25.

Ja, tænk dig, de synder, vi har besværet Herren med, og de misgerninger vi har plaget ham med, dem har han udslettet, og Han vil ikke mere huske på dem¨.

denne måde skal også du nå det skønne land!
-----------------------------------
Oversat fra norsk af Immanuel Fuglsang.