Andagt tidligere bragt i "Ung og kristen".
Af Peder Mikkelsen.
"Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte. Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra bjerget Sinaj hun føder børn til trældom, og det er Hagar» - »Men I, brødre, er børn i kraft af et løfte, ligesom Isak.» Gal. 4:22-24+28.
Disse vers kan godt være lidt svære at forstå ind i vores kristne hverdag, men de har noget væsentligt at fortælle os: Der blev i Abrahams hjem født to børn, som med rette kunne sige, at de var Abrahams børn. Deres vilkår var vidt forskellige, da det kun var den ene, som var født ved et løfte. Den anden var trælkvindens søn.
Sådan er det også med dem, der kalder sig Guds børn, og med rette kan sige, at de er kommet ind i kristenflokken ved en fødsel. Også deres fødsler har været så forskellige, at det giver vidt forskellige vilkår, fordi nogle er frihedens børn - født ved løftet; mens andre er trældommens børn - født ved loven. Er din åndelige fødsel sket ved loven - til trældom?
En sådan fødsel til trældom kan være sket ved, at du har været i en vis åndelig krise, og været i en vis nød for din sjæl. Men denne nød kom du ud af ad naturlig vej, ved dine naturlige muligheder. Du satte alt ind på at leve anderledes end før. Du kan se tilbage på tiden, hvor du var fyldt af denne tanke: Nu må det blive anderledes med mig, nu må det blive alvor med mit kristenliv.
Sådan en anspore kan give dig en står følelse af frigørelse og lettelse i dit liv. Den kommer af, at du nu er rimelig tilfreds med din omvendelse, og at du synes, at det går nogenlunde for dig at leve som en kristen. Du er blevet omvendt til at leve som en kristen, og du kalder dig en kristen uden egentlig at være del.
Hvad er det, der er sket med dig? Jo, den nød, du var i, klarede du dig ud af ved dine naturlige muligheder. Du tog dig sammen, og levede anderledes end før. Og den trøst, du har, finder du hos dig selv - i din forandring.
Der er sket en religiøs fødsel. Et barn er du blevet, men du er født til trældom. En træl kendes på, at han kun tør løfte sit hoved, når han mener, at han er sådan, som hans herre forventer af ham.
Du bliver ikke en kristen på den måde. Skal du blive et Guds barn, et sandt nådebarn, så må Gud få lov til at tale løftet ind til din mislykkede sjæl. Så må du opgive at blive sådan, som du mener, du skal være for at blive en kristen. Opgive at få etableret en kristendom, som kan få dig til at tro, at du nu er et Guds barn. Du må opgive alt, som har med dig at gøre, når det gælder din frelses sag. Og så må du få lov til at lægge øre til løfterne om Jesus - lægge øre til budskabet om, at Jesus har gjort alt.
Hvis jeg skal hjælpe dig på vej med at finde ud af, om du er født til trældom eller frihed, vil jeg gøre det ved at stille dig et spørgsmål: Hvad er det, der fornyr dig? Dit svar afslører, hvad du bygger på. Fornyes du, når der er et eller andet ved dig, der kommer i orden, bliver bedre, bliver anderledes? Så er det jo dig selv, du bygger på. Så er du jo et barn af egne muligheder, et barn til trældom.
Eller er det sådan for dig, at der ikke er andet, der kan forny dig end endnu engang at få lov til at høre, hvad Jesus har gjort for dig, og så på ny lægge dig til hvile i 1øfterne om ham?
Tænk, at bruge livet på at bøvle rundt med sig selv til ingen nytte, når Jesus har gjort alt. I din nød må du få lov til at se hen til ham og finde liv ved 1øfterne om ham. Finde liv i, at i 1øfterne om ham er du fri. Så er du blevet et barn i kraft af løftet - et arveberettiget barn.
