Saa kom han, patriarkers haab.

Julehilsen i "Baandet".
December 1935.

HVOR herligt, da dette Ord gik i Opfyldelse hin Julenat for næsten to Tusinde Aar siden. Nu var det sket, som David, Esajas og mange af den gamle Pagts Mænd havde pro­feteret om.

Fattig og lidet paaagtet fødtes han i en Stald i Betlehem, ikke i noget jordisk Palads, ikke af rige Forældre fødtes han, men af en fattig Tømmermands vordende Hustru. I en Stald, i en Krybbe, saa fattig som kun faa fødtes han. Dog i ét adskilte han sig fra andre Børn; thi et himmelsk Lys omstraalede ham, og Englene sang til hans Pris: Ære være· Gud i det høje og i Mennesker Velbehag.

Hyrderne var de første, som fik se Jesusbarnet, og som til­bedende bøjede Knæ og takkede og prisede Gud for denne Gave til en falden og vansmægtende Menneskeslægt. Over dem lyste klar og straalende som Krystal Betlehemsstjernen.

Denne Stjerne ledte ogsaa Østens Vise hen til Betlehem. Vi kender jo alle Beretningen saa godt.
Men Stjernen leder ogsaa og lyser for dig, at du kan find hen til Jesus, og den Stjerne er Guds Helligaand, som kalder ad dig, naar du er under Ordets Paavirkning, naar det forkyndes i Aand og i Sandhed.

Maatte Juleevangeliets Ord trænge sig dybt ind i dit Hjerte du, min ufrelste Ven, maatte du faa den sande og bedste Juleglæde i Eje, en frelst og lykkelig Sjæl. Husk, Jesus fødtes for dig julenat, og døde for dig Langfredag og købte en evig Forløsning til dig. Forsmaa ikke hans Tilbud om Frelse, se, han kalder ad dig Dag og Nat. Lad ham ikke staa derude og banke paa dit Hjertes Dør, men luk ham ind. Da vil du erfare en Lovsang, en ny Sang, en ny Glæde og Fryd i dit Hjerte.

Dette skal være mit Juleønske til dig. som endnu ikke ken­der din Frelser som din personlige Frelser. Ja, Gud give, at alle unge og gamle maatte møde Jesus nu i denne Jul. Maatte Julen ikke blot blive til Julestemning, men til en sand Juleglæde. Det give og virke Gud i Hjerterne gennem sin Helligaand.

En velsignet Jul og et glædeligt Nytaar ønskes eder af eders Kammerat og Broder i Herren.
Jens Chr. Jakobsen.

Hilsen med Sal. Højs. 1,4. Særlig Hilsen til Vintersangerne med Ps. 94,22.