Julehilsen i "Baandet".December 1934.
"Vi saa hans Herlighed, en Herlighed fuld af Naade og Sandhed."
I BegyndeIsen var Ordet, og Ordet var hos Gud. Og Ordet var Gud. Da blev Ordet Kød og tog Bolig iblandt os. Johannes vidner om Ordet, der blev Kød, og siger: »Vi saa hans Herlighed«. - Han siger »vi«; men det var ikke bare dengang. Vi faar ogsaa Lov til at se hans Herlighed, og hans Herlighed er den Forsoningens Gave, Gud skænkede os i ham, saa vi i ham har vore Synders Forladelse og bliver rensede i hans Søns Blod ved Troen.
Da ser vi, at Gud er en retfærdig og kærlig Gud for dem, som søger ham, og vi forstaar Sandheden af hans Ord; »Jeg elskede dig med evig Kærlighed, drog dig derfor i Naade.« Netop da Synden blev stor for os, fik vi se, at Naaden var endnu større, da saa vi Guds Kærlighed til Syndere, der uden hans Naade vilde være fortabte.
Hvor er det dog stort at faa set sig selv som en fortabt Synder, hvis eneste Redning er Guds Barmhjertighed og Kærlighed, som han skænkede os gennem vor Frelser, Jesus Kristus, ham, der ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, ham, der gav os den Herlighed, Faderen havde givet ham, ham, der lærte os at sige: »Fader«.
Og se, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi er det.
O, maatte hans Trøst
da fylde vort Hjerte med Glæde,
og maatte med Lyst
vi alle hans Veje betræde
og agte det stort, hans Venner paa Jorden at være,
og leve for ham, til hjemme for evigt vi ere!
Hilsen til jer alle, særlig »Vintersangerne«, med Ap. G. 4,12.
Børge.
