Forventningsfulde kristne.

Fra "Ny kraft"
Andagt til 20. december.
Af Erling Ruud.

Campbell Morgan skriver i en af sine bøger: »Jeg går aldrig til ro uden at lade denne tanke gå gennem min sjæl: I nat kan Jesus komme, og næste gang jeg vågner, er jeg i Guds himmel. Jeg går ikke nogen morgen til mit arbejde uden at gøre det klart for mig selv, at i dag kan Jesus komme, og min arbejdsdragt blive ombyttet med den lange, hvide kjortel.«

Det er et liv i hellig forventning. Det, vi venter på, præger uvilkårligt vort liv. At vente på kongernes konge og herrernes herre må få os til at give agt på, hvordan vi lever.
Den, som regner med, at denne dag måske kan være den sidste, søger at udnytte dagen på bedste måde. Den, som ved, at natten kan blive den sidste, går ikke til ro med uopgjorte synder.

Denne forventning gør En glad. Er dagen end tung og grå, og arbejdet besværligt, er modgang og vanskeligheder mangfoldige, hvad gør det altsammen, når man har en herlig fremtid i vente?

Forventningsfulde kristne bliver himmelvendte. Vort mål er ikke her, derfor skal vi ikke slå os for meget til ro hernede. Vort egentlige liv er Himmelens rene og hellige liv i Jesu fortrolige nærhed. Derfor søger vi at leve i Jesu nærhed i den ventetid, der er os tilmålt her.

»Men efter hans forjættetse venter vi »nye himle og en ny jord«, hvor retfærdighed bor.« 2. Pet. 3,13.


Bøn
Konning er du blandt konger bedst,
ånders konge blev støvets gæst,
fører os op fra skyggedal
hjem til din lyse kongesal.O, Gud ske lov!

Martin Luther.
Ved N. F. S. Grundtvig