Fra ”… og ånden skreg” Af Hans Erik Nissen.
2 uddrag af afsnittet ”Jesus – synderes ven”
(Side 116 og side 127)
At være i den etiopiske vækkelsesmenighed er at være i en livsstrøm, hvor åndelig varme og friskhed slår en i møde, og hvor luften er mættet af grøde. Når sangen løfter sig fra de mange hundrede, som sidder stuvet sammen på bænkene, rives du med. Som floderne om foråret fosser mod søen, sådan er du sammen med de andre inde i det, som er livets mening. Guds Ånd strømmer gennem jer, og han fylder og bærer selv den lovsang, som er hans egen tronstol.
I det danske folk har ordet om Kristus lydt gennem 1000 år. Vel har det ofte været fordunklet af falsk lære, men Skriften er blevet læst, børnene døbt, og Jesu legeme og blod rakt til syndere. Igennem århundrederne har der altid været nogle, som hørte Herren til.
I Ethiopien er det helt anderledes. Linien tilbage fører dybere og dybere ind i det sataniske mørke, hvor åndsmagterne har raset og trælbundet, men nu er linien brudt. For et, to, fem eller ti år siden blev hver enkelt af dem, der nu synger lovsang, ført ind i en ny verden, og du kan mærke på sangen, at de er sig dette bevidst. Jesu død og opstandelse står mellem dem og deres fortid, og alle lænker er brudt. De kan endnu huske, hvordan det var før, og de ved, hvad de er frelst fra. De kan heller ikke blive færdige med at undres over, hvor forunderligt livet spirer efter, at dødens istaphånd er smeltet bort i lyset og varmen fra forsoningen i Kristus Jesus.
Alt er nyt. Kristus er ny. Troen er ny, og når du læser for dem om Ham, som sidder på tronen med historiens bog i sin hånd, hører mange dette ord for første gang. Det er du ikke i tvivl om, når du ser deres ansigter og lægger mærke til, hvorledes deres øjne hænger ved din mund. De er som anklagede, der skal høre, om de er frikendt eller dømt, og du ved, at alt afhænger af det ord, der siges.
------------------------------
Det er meget sent, inden der sluttes, og da mødet er forbi, fortsættes der i grupper til langt over midnat. Nogle steder synger de, andre beder, og atter andre samtaler. Det hele virker forunderligt stærkt. Guds Ånd lader sæden spire, den bryder gennem jordskorpen, og alt er forunderligt grønt.
---------------------------
Udg. Dansk Luthersk Forlag, 1974
