Fra "Ét er nødvendigt"Andagt til 12.marts.
Af Hans Erik Nissen.
Af Hans Erik Nissen.
"Se, jeg smelted dig – sølv blev det ikke – prøved dig i lidelsens ovn. For min egen skyld griber jeg ind". Esaj. 48,10-11.
Gud ønsker, at slaggerne skal fjernes i vort liv. Det er en hård proces. Slaggerne er al det, der selv vil råde. Og det er der meget af. Den gamle natur ønsker at være centrum.
Det selviske menneske kan ikke forliges med troen, som giver Jesus al ære og alene ønsker at ophøje ham. Derfor er der kamp. Ånden kæmper mod kødet, og kødet kæmper mod Ånden.
I den strid har Gud ikke overladt dig til dig selv. Han hjælper dig. Det gør han ved at føre dig ind i lidelsens ovn. Der skal slaggerne skilles fra.
Mange kristne blev ført ind i et nyt forhold til Jesus, da lidelsen blev lagt på dem. De så, hvor ustadigt og uforgængeligt alting er. Et menneskes jordiske lykke kan skifte på et øjeblik.
Lidelsen vækker os. Vi ser sandheden i øjnene. Vi er en damp, der ses en liden stund for derefter at forsvinde. Alt, hvad vi ejer, har vi kun til låns.
Når vi smeltes i lidelsens ovn, forsvinder hovmod og selvsikkerhed. Vi bliver klar over, hvor lidt vi formår. Hvis ikke Gud giver os alt, er vi intet.
Jo, Gud ved, hvad han gør, når han fører sine ind i lidelsens ovn. Han vil have os til at spørge efter de sande værdier, som hverken ulykke, sygdom eller død kan gøre ende på. Alligevel er det ikke altid, Guds hensigt sker fyldest. Der er meget, der mislykkes for Gud i dit og mit liv.
Hvad gør Gud da?
Forkaster han os?
Fælder han dommen over os?
Siger han, at vi er ubrugelige?
Nej, han griber ind for sin egen skyld. Alt er forunderligt hos Gud; men er der noget mere forunderligt end hans nåde?
Den har ikke sin grund i os, men alene i ham. Han frelser os ringe, uværdige og mislykkede, når vi tager vor tilflugt til Jesus. Han gør det for sin egen skyld.
