Fra ”Ét er nødvendigt.Andagt til 15. maj.
Af Hans Erik Nissen.
"Martha havde travlt med meget husligt arbejde", Luk 10,40.
Marta var en dygtig kvinde. Hun var ivrigt beskæftiget med de mange opgaver i hjemmet. Og hendes flid bar rig frugt. Det var hende, der ejede huset, som hun og hendes søskende boede i. Der er en sammenhæng mellem hendes iver og hendes store gæstfrihed, som Jesus og hans disciple nød godt af.
Går du ind for dine opgaver i hverdagen, vil din daglige gerning skænke dig mange glæder, og du vil blive til velsignelse for andre.
Din jordiske kaldsopgave er også en hjælp imod synden. Lediggang er ikke af det gode. Faren ved for megen tale er nærliggende. Ved megen tale undgås ej brøde, siger Guds ord. Trang til adspredelse og underholdning melder sig. Verdslig tankegang og levevis følger med. Man bliver også let utilfreds med sin egen tilværelse, og det fører til kritik af andre.
Marta er et forbillede for en kristen; men hun er også et eksempel til advarsel. Hendes styrke var samtidig hendes svaghed.
Marta syntes, at Maria skulle være, som hun selv var. Det er typisk. Når du slider under en stor arbejdsbyrde, skærpes dit blik for dem, der slipper lettere end dig. Du bliver kritisk og sårbar.
Og hvad værre er: Dine mange opgaver kan føre dig ind i en aktivitet, hvor du ikke giver dig tid til det ene fornødne. Du bliver ikke stille ved Jesu fødder.
Guds ord fortæller os i forbindelse med Lazarus' død, at Jesus elskede Marta. Han var ikke blind for, hvad hun gjorde for ham. Jesus vidste, at på trods af synd og fejl i hendes liv, var hendes hjerte rettet mod ham. Hendes gæstfrihed mod Jesus og hans venner var affødt af kærlighed. Og hun skånede ikke sig selv.
Også i dag velsignes Guds folk gennem Marta-kristne. Jesus elsker dem. Gennem deres eksempel lærer de os arbejdets velsignelse. Samtidig minder Jesus enhver Marta-kristen om det ene fornødne: Stilheden ved Jesu fødder med en åben bibel og hænder, der er foldede i bøn.
