Fra "Ét er nødvendigt".Andagt til 6. februar.
Af Hans Erik Nissen.
"Vi har et alter, som de, der tjener ved tabernaklet, ikke har ret til at få spise fra". Hebr. 13,10.
Vi lever i en åndelig uklar og forvirret tid. Snart peges der på én, snart på en anden vej til fremgang og vækst i det åndelige liv.
Spiseforskrifter, bøn- og fasteprogrammer, meditationsøvelser og meget andet sniger sig ind blandt de kristne; og før de selv har gjort sig det klart, er samvittigheden blevet bundet.
Interessen for alt det nye lægger beslag på sindet, så hjertet ikke længere er vendt mod Jesus som troens begynder og fuldender.
På det tankemæssige plan fastholdes de rette ord og meninger, men sandheden får ikke gennemslagskraft i livet. Man er vendt tilbage til loven og er optaget af alt, hvad vi skal gøre og være.
Da har man ikke længere ret til det offer, som Jesus bragte på Golgata.
De fleste mener, at vi under alle forhold har ret til syndernes forladelse gennem Jesus. Men sådan er det ikke.
Loven udelukker nåden. Du kan ikke være under Guds lov og under hans nåde på samme tid. Der, hvor loven er, findes ingen nåde. Der, hvor nåden er, findes ingen lov.
En kristen skal indrette sit liv efter Guds ord; men han skal ikke gå ind under de regler og forskrifter i den gamle pagt, som kun rummer en skygge af de kommende goder. Han skal derimod holde fast ved, at sagen selv kom med Kristus.
Du har et alter, og du har ret til at spise ved det. På samme måde som levitterne fik hele deres underhold fra alteret, sådan får du alt fra Golgata.
Hvad du ikke kan få gennem Jesu fuldbragte værk, skal du slet ikke ønske at eje. Golgata gør dig så rig, som du overhovedet kan blive. Jesu blod renser dig fra al synd, og gennem sit hellige liv skænker han dig sin retfærdighed.
Hvad kan du ønske mere? Du har overflod for tid og evighed.
"Vi har et alter, som de, der tjener ved tabernaklet, ikke har ret til at få spise fra". Hebr. 13,10.
Vi lever i en åndelig uklar og forvirret tid. Snart peges der på én, snart på en anden vej til fremgang og vækst i det åndelige liv.
Spiseforskrifter, bøn- og fasteprogrammer, meditationsøvelser og meget andet sniger sig ind blandt de kristne; og før de selv har gjort sig det klart, er samvittigheden blevet bundet.
Interessen for alt det nye lægger beslag på sindet, så hjertet ikke længere er vendt mod Jesus som troens begynder og fuldender.
På det tankemæssige plan fastholdes de rette ord og meninger, men sandheden får ikke gennemslagskraft i livet. Man er vendt tilbage til loven og er optaget af alt, hvad vi skal gøre og være.
Da har man ikke længere ret til det offer, som Jesus bragte på Golgata.
De fleste mener, at vi under alle forhold har ret til syndernes forladelse gennem Jesus. Men sådan er det ikke.
Loven udelukker nåden. Du kan ikke være under Guds lov og under hans nåde på samme tid. Der, hvor loven er, findes ingen nåde. Der, hvor nåden er, findes ingen lov.
En kristen skal indrette sit liv efter Guds ord; men han skal ikke gå ind under de regler og forskrifter i den gamle pagt, som kun rummer en skygge af de kommende goder. Han skal derimod holde fast ved, at sagen selv kom med Kristus.
Du har et alter, og du har ret til at spise ved det. På samme måde som levitterne fik hele deres underhold fra alteret, sådan får du alt fra Golgata.
Hvad du ikke kan få gennem Jesu fuldbragte værk, skal du slet ikke ønske at eje. Golgata gør dig så rig, som du overhovedet kan blive. Jesu blod renser dig fra al synd, og gennem sit hellige liv skænker han dig sin retfærdighed.
Hvad kan du ønske mere? Du har overflod for tid og evighed.
