Fra ”Dagligt brød”.Andagt til 29. november.
Af Carl Fr. Wisløff.
”Fordi du siger: »Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget«, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.
Derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se”. Åb. 3,17 f.
Disse alvorlige ord siges til menigheden i Laodikea. Men de har til alle tider bud til mennesker, som står i fare for at bedrage sig selv.
Laodikea var en rig by. Måske hørte også de kristne i byen til blandt de velstående. I hvert fald var de sikre på, at de stod sig godt i åndelige sager. Alt var i orden med dem, og i åndelig henseende var der ingen fare.
Men virkeligheden så anderledes ud. Åndelig set var de både elendige og ynkværdige, fattige og nøgne. Det er forfærdeligt, når nogen har det på den måde, men værst er det, når de indbilder sig, at alt er i orden.
Desværre kan man bedrage sig selv og tro, at man er en god kristen, mens sandheden i virkeligheden er en helt anden.
Det er et dårligt tegn, når man altid er tilfreds med sig selv. De, som lever i selvbedrag, har det oftest sådan. De har ingen åndelig hunger og tørst, aldrig nogen smerte over deres egen svaghed og skrøbelighed. De har aldrig nogen trang til at anklage sig selv for Guds ansigt. Ingen sorg over synden. Alt er vel.
Den, som lever under Helligåndens tugt, har det ikke sådan. Hvis Ånden får lov at holde os vågne, så vi ser vor sande stilling i Guds ords lys, vil vi altid have noget at bekende, noget at klage over i stille stunder med Jesus.
Den, som altid er tilfreds med sin egen åndelige tilstand, får her et råd af Herren Jesus.
Den rige by Laodikea roste sig af sit guld, af sin produktion af fint tøj og af sine anerkendte medicinske varer. Men for Guds domstol duer intet af dette. Derfor må de tage imod guld fra Herren, prøvet ved ild; det er den prøvede tro (1. Pet. 1,7). De må modtage frelsens hvide dragt, Jesu egen retfærdighed ved troen (Fil. 3,9). Og de må ikke glemme øjensalven, Åndens oplysning, så de kommer til at se deres sande stilling.
Ingen af os må glemme disse ord fra Jesus.
