Klokken slår, tiden går.

Andagt af Egon Jensen.
2. december 2009.

”Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet,” Salme 90,12.

Vi kender til, at tiden går fra vores tilværelse; timen, minuttet, sekundet går, og tiden er ikke mere. Når du har læst andagten her, er tiden gået. Når dagen i dag er forbi, er tiden gået og kommer aldrig igen.

Se, det er håndgribelige ting, noget vi kan føle på. Tiden er forsvundet. Også livet, et menneskeliv går! Jo, klokken slår, tiden går.

Her er noget, der er grund til at tænke over, standse op for. Viseren på Guds ur nærmer sig tolv. Det er ikke givet noget menneske visdom til at udregne Guds time, når Jesus kommer igen. Men der er givet os tegn, så vi kan se, når tiden nærmer sig.

Se på Israel! – se på menneskeheden i dag! Ligegyldigheden tager til, og frafaldet tager til. Som det gik til i Noas dage, således skal det også være på Menneskesønnens dag. De ænser ikke Brudgommens komme. Mange ønsker at leve som de selv vil, gøre hvad man vil og har lyst til.

Frihed til at leve i synd. Hvad bliver følgerne? Mennesket bliver bundet til synden og vandrer lige imod fortabelsen.

På Noas tid tænkte de ikke på Gud. De levede i deres lyster, lige indtil syndfloden kom og rev dem alle bort. Mange gør det samme i dag. Hører ikke advarselsråbet fra Bibelen; at tiden nærmer sig for Jesu genkomst! Men, pludselig kommer Jesus – for Han kommer!

Er du, er jeg vågen for dette? Er vi rede til at møde Jesus, når råbet lyder: ”se Brudgommen kommer!" Har vi da olie i kanden, er vi vågne? Eller er vi sløvet af denne verdens tidsånd. Sløvhedens ånd griber om sig, blandt Guds folk.

Klokken slår, tiden går. Må vi være blandt de, der er skjult i Jesus Kristus. Da er vi frelste – da er vi med iblandt dem, der beholder livet for evigt!

Lykkelig er den, som har sit alt i Jesus. Da venter en herlighed sammen med Ham.