Andagt af Egon Jensen. 9. december 2009.
"Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne. Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror.
Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus." Rom. 3,21-24.
Gud sendte sin egen elskede søn her til jorden. Han lod sig føde ind i vores slægt – Han blev menneske, som du og jeg, dog uden synd!
Gud er en evig Gud – der er ingen begyndelse og ingen afslutning på Gud. Han har skabt alle ting – og mennesket blev skabt som mand og kvinde.
Der var intet ondt mellem Gud og mennesket i begyndelsen. De levede i et lykkeligt forhold med Gud, den Almægtige. Tænk, de kunne gå lige hen og tale med Gud om alle ting! De kunne glæde sig sammen med ham.
Men det lykkelige og gode forhold fik en afslutning. For hvad skete der? Jo, mennesket overtrådte Guds bud – det eneste Gud havde sat for dem; de spiste af træet til kundskab om godt og ondt. Da kom der synd ind mellem Den Hellige Gud og mennesket. Det rene og lykkelige forhold blev slået i stykker.
Mennesket blev vist bort fra Gud og blev underlagt synden, og hvad der fulgte med: sygdom, død og elendighed. Men, det var menneskets egen skyld – synden kom ind i verden.
Den dom er nedarvet i alle mennesker, også i dig og mig! Vi har alle syndet imod Gud. Vi er ikke gode nok i os selv til at kunne komme til Himlen.
Selvom vi vil forsøge at leve et fint og fromt liv, gøre mange gode gerninger, så vil det aldrig kunne frelse nogen af os. Vil vi forsøge at nå Himlen ad den vej, vil vi opleve, at den er lukket.
Men, netop fordi vi ikke magter at frelse os selv, blev Jesus sendt her til verden for at frelse os. Da Guds time var kommet, lod Han sin kære Søn føde ind i vores slægt, for over 2000 år siden. Da Han kom – verdens Frelser – himlens Kongesøn, var der ingen plads til ham. Man bød ham en krybbe i en stald i Betlehem.
Men Jesus voksede op og blev en ung mand. Han gik omkring og vidnede om Guds rige og frelsens vej. En dag blev Jesus grebet og ført til Golgata, hvor Han blev hængt på et kors.
Da tog Han alle vore synder med sig. Synden, vi har arvet fra de første to mennesker – alle de synder, vi har begået indtil i dag og stadig gør, har Jesus taget på sig. De blev taget med i døden og er kastet bag hans ryg. De skal aldrig nå os mere.
Jesus måtte lide døden for dig og mig. Det er dig og mig, der har fortjent den straf! Men straffen ramte Jesus i stedet for dig og mig. Så højt elsker Jesus dig og mig. Han elsker dig!
Derfor lyder der en indbydelse til dig og mig fra Jesus i dag. ”For således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Johs. 3,16.
Vend dig til Jesus som du er. Du må få lov til at tro, at det, Jesus gjorde, gælder for dig. Da er du frelst. Der er kun en ting der skiller et menneske fra Gud – og det er, at de ikke tror på mig, siger Jesus.
Det mennesker, der siger nej til Jesus, siger nej til Himlen og vil gå fortabt - skal for evigt være borte fra Gud, sammen med Djævelen i fortabelsen.
Du og jeg må få lov til at kaste os i Jesu arme. For Jesu blod renser fra al synd. Er det sket i dit og mit liv, kan vi fejre rigtig jul i Jesu navn.
