Andagt af Verner Kristensen, Herning.7. juni 2009.
Johs. 3, 1 – 19.
Nikodemus kom til Jesus om natten for at undgå at blive set af mennesker ved denne lejlighed. Ellers var han nok blandt dem, der var vant til at blive set og hørt, når han var farisæer og medlem af jødernes råd. Og Jesus omtaler ham som lærer i Israel.
Samtalen begynder med hans bekendelse af, at Jesus er kommet fra Gud, ”for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden Gud er med ham”. Den skriftlærde farisæer var oprigtigt søgende, og det fornemmede Jesus. Derfor gik Jesus lige til sagen og sagde: ”Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige”. Det forstod Nikodemus ikke, selv om han kendte skrifterne og var lærer for andre. Han afviste muligheden for en ny, legemlig fødsel, men det er heller ikke det, Jesus talte om.
Jesus forklarede, at den nye fødsel sker ved vand og Ånd – ved dåbens vand og Helligånden. Og ingen kommer ind i Guds rige uden at blive født på ny ved, at Helligånden virker tro på Jesus i menneskehjertet. Men Nikodemus havde endnu ikke forstået dette, selv om han bekendte, at Jesus var kommet fra Gud.
Jesus sagde bebrejdende: ”Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?”
Her får vi et lille indblik i de vanskeligheder, Jesus dengang mødte som forkynder af Guds riges komme blandt mennesker. Og når Jesus dengang ikke kunne tale, så alle hans tilhørere tog imod hans ord og kom til tro på ham, kan forkyndere i dag heller ikke forvente, at det er lettere nu. Og nutidens skriftlærde kan have lige så svært ved at tro, som Nikodemus havde det. De kan læse bibelen uden at kunne møde Jesus som deres frelser, for deres åndelige syn er formørket, og de benægter, hvad der strider imod deres fatteevne. Derfor vil universitetsteologer modernisere og tilrette bibelens budskab efter deres forstand.
Men Jesus fortsatte:
”Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.”
Vi ved ikke, om Nikodemus kom til personlig tro på Jesus som frelser og herre den nat. Men senere – da Jesus var blevet ophøjet på korset på Golgata – var Nikodemus med til at tage Jesu legeme ned af korset og lægge det i en grav. Da var hans menneskefrygt overvundet, så han med denne handling åbenlyst bekendte troen på Jesus. Og det var endda, før Jesus var opstået fra døden og derved beviste sin guddomsmagt.
Lad os tage ved lære af Nikodemus og komme til Jesus med vore trosvanskeligheder og bede om åndelig vejledning og visdom gennem Guds hellige Ord og Helligåndens virkning i vore hjerter.
