Fra "Ét er nødvendigt".Andagt til 8. november.
Af Hans Erik Nissen.
”Ingen bryder sig om min sjæl”, Slm. 142,5.
Mod verdens aften skal kærligheden blive kold hos de fleste. Derfor vokser ensomheden på jord. Mennesket er altid gået ene ind i verden og ene ud af den. I de sidste tider vil også tiden mellem fødsel og død være kendetegnet af, at det enkelte menneske er ene.
Tidens store ideal er uafhængighed. Derfor brydes alle bånd til andre, - også kærlighedens bånd.
Mange kan i dag sige: Ingen bryder sig om min sjæl. Måske er der nogle, der bryder sig om, hvad du har at give. Drejer det sig om materiel rigdom, er der jo altid interesse for at få del i den. Men sjælen? Hvem bryder sig om den?
Føler du dig ensom som en fugl på taget, kan du alligevel aldrig sige, at ingen bryder sig om dig. Selv om du synes, at du i åndelig forstand er fattig som Lazarus uden for den riges dør, er der alligevel en, hvis øje våger over dig. Denne ene er Gud.
Gud hviler i sig selv, og alligevel trænger han til dig. Han har bundet sig til dig i kærlighed. Smerten over din ensomhed har han taget ind over sig. Den er en del af ham. Hans hjerte finder ingen ro, før han har fællesskab med dig.
Lyt til Herren. Han taler til dig gennem sit ord. Det er så stærkt og mægtigt, at det sprænger ensomheden. Der er nemlig et sted, hvor du aldrig er ensom. Det er på frelsens evige grund. Jesus har købt dig til Gud ved at give sig selv hen for dig. Derfor er Gud for dig. Han er på din side. Han er sammen med dig.
Lad ham ikke stå udenfor. Da er du helt alene. Ene i livet. Ene i døden. Ene i dommen. Og så er der kun Helvede tilbage. Slip Jesus ind i dit hjerte. Han bryder sig om din sjæl. I dag er nådens tid. I dag er Gud at finde.
