Fra "Ved kilden".Andagt til 20. juli.
Af Øivind Andersen.
”I elskede, tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud.«
1. Joh. 4,1.
Det er ham, der elsker os, der siger: »I elskede!« Gud ønsker ikke at miste nogen af dem, der tror på ham, eller at der skal ske dem noget ondt og farligt. Derfor advarer han os mod uden videre at godkende alt, hvad der bliver forkyndt.
Det er nødvendigt for os at prøve ånderne, om de er af Gud. For vi vil komme ud for falsk forkyndelse, forkyndelse, der giver sig ud for at være kristen, men kommer fra falske profeter og kan føre dem, der lytter til den, bort fra Gud.
Hvad kan vi da kende Guds Ånd på? »Derpå kan I kende Guds Ånd: Enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud. Og enhver ånd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud.«
Guds Ånd herliggør altid Jesus, sådan som Jesus har sagt. Han forkynder stedfortræderen, Guds Søn, der har taget vore synder bort med sit blod. Netop budskabet om, at Gud er blevet menneske, at Jesus samtidig er sand Gud og sandt menneske, er det særlige kendetegn på sand Jesus-forkyndelse. Hvor dette ikke bliver forkyndt, der bliver Jesus i virkeligheden fornægtet.
»Og dette er Antikristens ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden.« 1. Joh. 4,3. Antikrist betyder to ting på en gang: En, der er imod Kristus, der er hans fjende, og som samtidig kræver at være i stedet for Kristus og tage hans plads over for de troende.
Derfor gælder det i sandhed om, at vi prøver ånderne, om de er af Gud, og bruger de kendetegn, Guds ord giver os.
