Fra "På dit ord".
Andagt til 26. august.
Af Immanuel Fuglsang.
"Selv har du talt mine suk, i din lædersæk har du gemt mine tårer; de står jo i den bog", Sl. 56,9 (gl. overs.)
Gud er helt anderledes, end vi forestiller os. Vi har så let ved at mene, at Gud venter af os, at vi kommer med en masse resultater og store sejre i tjenesten for ham. Noget, som mennesker kan lægge mærke til. Hvor ofte har vi ikke hørt, at vi må sørge for, at der kommer kristne ind i indflydelsesrige stillinger i vort samfund.
Men Bibelen, Guds Ord, siger noget helt andet. I Paulus’ første brev til Timoteus står der: ”Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.” (2,1-2).
Du lever måske en tilbagetrukken tilværelse. Måske kender du til sygdom eller anden modgang, og kræfterne er ved at svinde ind. Ja, i de stille stunder må du sukke og græde over, at livet ikke blev det, du havde sat dig som mål. Hør så, hvordan Gud er! Han har talt dine suk, og dine tårer gemmer han.
”Har han ikke andet at bestille?” spørger du måske. Så hør, hvad Gud siger: ”Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte.” (Es. 57,15)
Som vandringsmænd vi lever på livets smalle vej.
Men ved sin hånd bestandig han frem vil lede dig.
-------------------------------------------------------------------------
