De ti brudejomfruer.

Andagt af Verner Kristensen,
Herning.

I Matt. 25,1-13 fortæller Jesus en lignelse om 5 kloge brudepiger og 5 dårer, og forskellen mellem dem var efter lignelsen, at de fem kloge havde olie med i deres kander foruden den olie, der var hældt i lampen.

De kloge havde tænkt længere fremad end dårerne og var forberedte på, at brudgommens komme kunne trække ud. Derfor havde de medbragt ekstra olie til at holde lampen brændende.
Med den ekstra olie kunne de gå brudgommen i møde og komme med til festen som beregnet.

Da brudgommen kom, var dårerne ikke parate men måtte gå efter mere olie til deres lamper. De kloge og dårerne havde samme udgangspunkt: de gik brudgommen i møde med deres lamper tændt, og de fulgtes ad som en samlet flok.

De faldt også i søvn alle sammen, da brudgommens komme trak ud til det blev aften – ja, til midnat. Og da brudgommen endelig kom, ønskede de alle at komme med ham til festen. Men dårernes mangel på tilstrækkelig olie til lamperne forhindrede dem i at komme med ind til festen, selvom de med råb udenfor døren forsøgte at komme indenfor.

Hvad er da olien symbol for? Hvad vil Jesus med denne lignelse sige til os, som læser eller hører den? Hvilken betydning har denne lignelse for kristne forsamlinger i dag i kirker og missionshuse?

Lampens lys kan symbolisere Guds ords lys ind i syndens mørke verden. Guds Ord lyser op og spreder kundskab om Gud og Jesus iblandt mennesker. Og Guds Ord vender ikke tomt tilbage.

Men der er forskel på den jordbund, Ordet bliver sået i, som lignelsen om sædemanden fortæller os. Der blev nævnt forskellig slags jordbund, hvor sæden ikke havde udfoldelsesmuligheder og derfor gik til grunde. Det var kun en begrænset del af sæden, der voksede op og bar strå, aks og fuld kerne i akset.

Hvad er da forskellen på nutidens brudepiger? De har nok allesammen hørt Guds Ord i deres forsamling, så de er kommet til tro på Jesus som deres frelser – engang. Men mon dårerne ikke har glemt eller forsømt at tage åndelig næring til sig fortløbende, så de derved kunne holde troen ved lige?

Måske betragter de Bibelens budskaber som noget velkendt - noget de har hørt så mange gange før, at det ikke længere siger dem noget relevant. Måske er de kommet i deres forsamling som en god vane, måske har det sociale fællesskab større betydning end Ordets forkyndelse, eller måske har de valgt at leve i synd, som er uforenelig med at høre Gud til.

Her nærmer vi os nok et afgørende skel mellem de kloge og dårerne, for hvis dårerne har forhold i deres liv, som lukker Jesus ude, mistes livsforbindelsen med Jesus som frelser, og Helligånden forlader dem som bolig. Det er ikke sikkert, at de selv er klar over dette, eller måske har de valgt ikke at tage konsekvensen af det og få ændret det i tide.

Når råbet pludselig lyder: "Brudgommen kommer", vil alle gerne med ind i bryllupssalen. Det vil sige: når Jesus kommer igen som dommer over alle, både døde og levende, vil alle mennesker forsøge at komme med blandt dem, Jesus vil kendes ved som sine disciple, selv om de ikke har haft eller bevaret den rette livsforbindelse med Jesus indtil døden eller verdens ende. Derfor bliver de udelukket og går fortabt i helvede, som Jesus tindrende klart fortæller os efterfølgende i Matt. 25.

Men fortabelsen er da blot et forældet, religiøst begreb for at skræmme folk, siger nogle præster og andre kloge folk i vor oplyste tid. Hvad skal man så tro om alt dette?

Hvis præster, biskopper, teologiprofessorer eller andre religiøse forkyndere benægter fortabelsen, er der grund til at erindre Jesu ord i Mark, 8,33 til Peter: ”Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil”, og bruge dem som svar over for disse vranglærere, der leder mennesker i fortabelsen med deres falske forkyndelse!

Men det er også en påmindelse om, at Jesus skal komme igen engang som dommer over os alle, og da gælder det om at være rede og i forventning til at blive anerkendt af Jesus blandt dem, han vil hente hjem til himlens herlighed.

ER DU REDE TIL DETTE?
-------------------------------
Verner Kristensen, 9.december 2007.