Fra "Dagligt brød".Andagt til pinsedag.
Af Carl Fr. Wisløff.
”Jesus svarede og sagde til ham: »Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.
- Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.” Læs Johs. 14,23-31.
Hvorfor har kirkens fædre valgt netop dette ord som prædikentekst til pinsedag? Mange har undret sig over det.
For pinsedag var jo den dag, da Ånden kom ned over apostlene i et vældigt åndepust; tunger af ild satte sig på apostlenes hoveder, og de talte Guds ord med kraft, så at tusinder strømmede til. Alle hørte Guds ord på deres eget tungemål! Tre tusinder mennesker blev døbt på samme dag!
Vældige begivenheder! Og så læser vi pinsedag den stilfærdige beretning, som vi har foran os. Er det ikke lidt underligt?
Jeg tror det ikke. Teksten passer i virkeligheden vældig godt.
Hvad er pinse? Det er den fest i kirkeåret, hvor vi særlig skulle tale om, hvad Ånden gør. Hvad skal vi da tale om? Skal vi da kun tale om de store begivenheder, som vi læser om i Ap.G. 2? Betyder pinse, at tunger af ild og tungetale er de vigtigste tegn på, at Ånden kommer?
Vor tekst i dag handler om at elske Jesus og gøre hans vilje. Troen og kærligheden er det store tema på pinsedag.
Min Fader og jeg skal komme og tage bolig hos jer, siger Jesus. Det er Åndens gerning. Helligånden forklarer ordet om Jesus for os og minder os om, hvad han har sagt. Ånden gør Jesus stor for os (Johs. 16,14). Han giver hjertet kraft og evne til at tro på ham. Ja, troen og kærligheden er Åndens gerning, og den sker ved evangeliet om Jesus.
Store og usædvanlige ting kan ske i Åndens kraft, når og hvor Herren vil. Vi takker ham, når det sker. Men da sker det til ære for Jesus og ikke for os.
Troen og kærligheden, det er Åndens virkning. Til dette føjer Jesus også freden. Den fred, som verden ikke kan give, men som er Åndens frugt hos den, som tror pa Jesus.
