Andagt af Egon Jensen.
14. maj 2009.
Johannes Evangeliet kap. 21,15-19.
Her møder vi en af Jesu disciple, der på en særlig måde, har været igennem en meget tung tid, lige siden Jesus var blevet taget til fange i Getsemane have.
Peter havde været med i haven, havde været med iblandt dem, der var forrest – klar til at forsvare Jesus.
Men, da de drog af sted med Jesus mod ypperstepræstens gård, til domsafsigelsen, var Peter fulgt efter, denne gang ikke forrest i rækken, men i frastand. Skredet – faldet var begyndt for Peter.
Faldet i et menneskes liv, begynder når du kommer på afstand af Jesus. Det begyndte her for Peter.
I ypperstepræstens gård, havde han tre gange fornægtet sin Herre og Mester. Ja, han havde endda bandet på, at han ikke kendte Jesus – så dybt var Peter faldet nu.
Da faldet og hans svigt gik op for ham – han mødte sin kære Mesters blik – da brast det for Peter. Han gik udenfor og græd bitterligt. Da var Peter en meget ulykkelig mand. Der var ingen der kunne hjælpe eller trøste Peter!
Ingen mennesker – ingen af de andre disciple kunne hjælpe nu. Hvor var Peter blevet ensom. Han havde svigtet sin kære Frelser. Set hans blik – det var det sidste han så da han gik udenfor.
Jo, der var en der kunne hjælpe; men han blev hængt på et kors og derefter lagt i en grav – det var Jesus! Han var den eneste, der kunne have hjulpet Peter. Men nu var Han død. Og ham havde Peter fornægtet – Ham som Peter elskede så højt! Nej, det var ikke til at bære.
Mon ikke vi kan kende lidt af vores egen fejghed her hos Peter? Når vi står over at skal fortælle om Jesus? Jo, da er det letteste nok i første omgang at lade være – jeg kender ham ikke – men bagefter oplever du ufreden og sorgen i dit hjerte over dine svigt. Du græder over det!
Nu kommer Jesus gående langs Tiberias-søen. Hans venner er taget ud at fiske. Peter er imellem dem. For resten er det nu tredje gang, Jesus viser sig for sine disciple, efter at Han er opstået fra de døde.
Men denne dag, bliver noget helt særligt for Peter. Jesus henvender sig under måltidet – helt personligt til Peter. Men læg mærke til, at Jesus ikke med et eneste ord nævner noget om Peters fornægtelse. Peter havde fået fuld tilgivelse. For han var gået udenfor, hvor han græd bitterligt. Han angrede sit fald.
Det blod, Jesus udgød på Golgata kors – Han tog alle dine og mine synder med sig i døden – det gjaldt også Peters fornægtelse.
Men tre gange spørger Jesus nu Peter: ”elsker du mig”? Da Jesus spørger Peter for tredje gang, bliver Peter bedrøvet.
Aldrig nogensinde tidligere har Peters kærlighed til Jesus været større end netop nu. Der var sket noget med Peter. Han var ydmyg. Han havde fået lov til at opleve en grænseløs kærlighed fra Jesus.
Ved korsets fod så han det. Der mødte han en kærlighed så stor, som han aldrig tidligere havde set det. Jesus hang på korset for Peter. Da fødtes kærligheden i Peters hjerte til Jesus som aldrig før. Derfor blev Peter bedrøvet, da Jesus for tredje gang spurgte: ”har du mig kær”?
Jesus hvorfor bliver du ved med at spørge? Du ved jo at jeg elsker dig. Du ser og kende jo alt! Jo, Jesus vidste det. Nu skulle Peter indsættes i sit embede igen: han skulle vinde mennesker for Jesus - han skulle være menneskefisker.
Følg mig Peter! Jesus kunne bruge en falden mand, fordi Peter gik til Jesus med sin synd i hjertet.
Jesu ord til Peter, lyder også til dig og mig i dag: ”Følg mig”!
Jesus ønsker, at du skal frelses og nå hjem til ham. Derfor kalder Han stadig af dig!
Han døde på Golgata kors og opstod igen for din skyld. Så højt er du elsket af Jesus. Han gav sit liv hen i døden for dig. Derfor siger Han til dig: ”Kom lad os to følges ad til Himlen" – det er et godt følgeskab. Så siger Han også til dig og mig: jeg ønsker at bruge frelste syndere i min tjeneste. Hør ham!