Herre, forbarm dig over os!

Fra "Overgivet til Herrens Ord".
Side 97-98.
Af Jan Bygstad.

Det, der måske allermest kendetegner situationen i vores tid, er forvirringen, en forvirring, som går dybt, dybt ind også i den kristne menigheds rækker. Nogle fortvivler.

Nogle sørger dybt over Josefs skade. Men alt for mange præges af en anden grundtone, nemlig den, som lød, da folket opsøgte profeten Samuel med ønske om et andet styresystem end det, der var givet dem fra fædrene. ”Vi vil have det ligesom alle de andre folk”. (1.Sam.8,20)

Vi mærker, at denne tone nu også lyder iblandt os, i de kristne menigheder: ”Vi vil have det ligesom alle de andre folk”. Det er blevet sådan, at Guds folk, som skulle stå som et modsigelsens tegn her i verden, i vort land, i stedet har tilpasset sig ti­den. Tilpasset sig tidens tanker og tendenserne i samfundet.

Derfor sker det ofte, at Herrens menighed i stedet for at være jordens salt blev jordens sukker og sødestof, og at den forkyndelse, som skulle kalde til omvendelse og nyt liv, i stedet blev et beroligende middel, som ikke er farligt for nogen af dem, som træder ind over kirkens dørtærskel.

Det, som uvægerligt sker, når saltet vaskes ud, er, at immunforsvaret i Kristi legeme brydes ned, så det ikke længere er modstandsdygtigt mod sygdom.

Der kommer alle mulige sygdomme og skrøbeligheder ind i menigheden, mens vi savner friskt liv i Gud, vækst i åndelig modenhed, vækst i helliggørelse, åndskraft, som kan gribe langt ud over menighedens fire vægge. Og vi har hårdt brug for det.
”Vi vil have det ligesom alle de andre folk”.
Den tone er livsfarlig.

Har vi mod til at se den alvor, som ligger i dette, i øjnene? Alvoren er jo ikke bare, at i sådanne tider er der mange, som forlader Gud, mange, som vender Herren vor Gud ryggen – måske i ­trods og opgør. Nej, alvoren er langt større: En dag kan det ske, at han, som er Herre, selv forlader os, selv tager lysestagen fra os.

Det er slemt, hvis vi vender Gud ryggen. Værre er det, hvis han skulle vende os ryggen! Da vil vi i sandhed erfare, hvad det vil ­sige, at vi bygger, men Herren river ned. Vi skal plante, og det skal rykkes op og være uden frugt. Da - hvis det virkelig er den situation, vi nu som folk og kristenfolk befinder os i – har vi sandelig brug for at råbe: Kyrie eleison – Herre, forbarm dig over os! ­

Fra en tilsvarende situation læser vi i Salme 85:

»Du var nådig mod dit land, Herre, og vendte Jakobs skæbne. Du tilgav dit folks skyld og skjulte alle dets synder. Du gjorde ende på din vrede og vendte om fra din glødende harme. Vend tilbage, vor frelses Gud! Stands din vrede mod os! Vil du være vred på os for evigt, skal din vrede vare i slægt efter slægt? Vil du aldrig give os liv igen, så dit folk kan glæde sig over Dig? Lad os se din godhed, Herre, og giv os din frelse!« (v.2-8).
-------------------------------
"Overgivet til Herrens Ord" er udgivet af Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening i kommission hos LogosMedia 2004.