Fra ’På Skriftens grund’.
Andagt 30. marts.
Af C. O. Rosenius.
Af C. O. Rosenius.
"Hjem til borgen, I fanger med håb!" Zak. 9,12.
Hvordan kan jeg vende tilbage til borgen eller begynde at tro på Kristus, så længe jeg er så syndig, så hård, ligegyldig og ugudelig?
Sådan spørger mange. Hvis du også spørger sådan, må du vide, at du kun er vendt mod dig selv. Hvis nogen siger til dig: ”Du tror ikke Guds ord, du gør Gud til en løgner”, så svarer du: ”Nej, jeg tror virkelig ordet om Kristus, jeg tror, at hans forsoning er tilstrækkelig og hans kærlighed stor. Men fejlen ligger hos mig. Det er mit hjertes hårdhed, min forfærdelige selvsikkerhed og falskhed, min grufulde kærlighed til synden, der er hele fejlen.”
Ved at sige sådan afslører du netop, at du vender dig bort fra borgen, mod dig selv, og slet ikke tror Guds vidnesbyrd om sin Søn. Du tror ikke, at han frelser os som helt fortabte syndere. Du vil først gøre dig bedre, og siden komme til ham.
Du har ikke fået øjnene op for, at Kristus siger, du først må indpodes i ham ved troen. Du må først være retfærdiggjort og benådet som en ugudelig, fyldt med troens fred og glæde, før du overhovedet kan begynde at bære frugt.
Hjem til borgen, I fanger med håb! Det er altså hele din ulykke, at du ikke straks vender hjem til borgen, men i stedet tager din tilflugt til tusind andre ting - tænker, forsøger, udsætter og håber. Ja, du er fanget i et håb om, at et under først skal ske i dit hjerte, en indre frigørelse, en forløsning fra bestemte synder, onde tanker, hårdhed, ligegyldighed og afmagt. Men den forløsning, som er sket i Kristus, står dunkelt i baggrunden.
Se, det er fejlen!
Mennesker kan indfanges af og gruble over utallige forbehold og betingelser. Men, at frelsen består i, at Kristus døde for os, at nådens kilde flyder langt rigere end syndens flod - for alle syndere - det betyder ikke noget for dem. Det går de hurtigt forbi.
Måtte du dog vågne op og tænke på den evigt gyldige sandhed, at alle verdens synder allerede er udslettet, at Gud allerede er forsonet og længes i inderlig kærlighed efter at give dig nåde over nåde. Læg mærke til, at alle de Guds ord, der kræver noget af os - nemlig lovens ord - har det formål, at ”hver mund skal stoppes og hele verden stå strafskyldig for Gud”.
Du må være klar over, at alle de ord, som gør dig bange, er sagt til de sorgløse gudsforagtere, som aldrig spørger efter Himlen, og til hyklere og selvretfærdige, der tror om sig selv, at de er værdige til Himlen. De er ikke sagt til hjælpeløse syndere, der dømmer sig selv og gerne vil omvende sig og tro, angre og bede, men aldrig bliver tilfreds med det. Dem tilsiges syndernes forladelse!
”Hjem til borgen, I fanger med håb!” siger Herren. Også i dag forkyndes der nåde over nåde. Ja, netop i dag forkynder Herren dig sin dobbelte nåde.
Især i denne tid har vi anledning til gennem forkyndelsen at følge vor frelser på lidelsens vej. Vi ser ham svede blod i Getsemane. Vi ser ham på korset i hele Skriftens forudsagte forsoningslidelse og hører ham råbe: ”Det er fuldbragt!” Og som en første frugt af forsoningen siger han til en røver ved sin side: ”I dag skal du være med mig i Paradis” (Luk. 23,43).
Skulle du så ikke slippe din vantro og uden tøven kaste dig i frelserens favn? Kan du ikke se hans udrakte hænder, også imod dig, og høre ham sige: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt. 11,28).
Du som er bundet i et falsk håb, vend hjem til borgen!
Tror du, at du kan blive mere værdig, eller Gud mere nådig?
Nej, vend hjem til borgen i dag!
----------------------------
Afskrift ved Poul Erik Haahr.
