Fra 'I Guds hånd'. Andagt til 16. august.
Af Herbert Neimnas.
"Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham." Joh. 3,14-15.
Israelitterne var på vej gennem ørkenen. Det var i bogstaveligste forstand en ørkenvandring. De blev utålmodige og utilfredse. Og de begyndte at knurre voldsomt og bebrejde Gud. De talte imod Gud og forsyndede sig derved. Herren var nødt til at tugte sit folk. Han lod giftige slanger bide dem, og mange døde.
Da indså israelitterne, at de havde syndet mod Herren. De bekendte deres synd og bad om tilgivelse og hjælp. Og Herren befalede, at de skulle lave en kobberslange og anbringe den på en stang. Den, som var blevet bidt, skulle rette sit blik mod kobberslangen, så ville han øjeblikkelig blive helbredt. Og det virkede! For når vi i tro og lydighed retter os efter det, Gud befaler, og gør, hvad han viser os, så udebliver virkningen ikke!
Beretningen her fra fjerde Mosebog anvendte Jesus som anskuelsesundervisning for Nikodemus, der ikke forstod, hvordan han kunne blive født påny. Begivenhederne med kobberslangen anbragt på en stang i ørkenen overfører Jesus på sig selv og peger dermed hen mod Golgata, hvor han blev naglet til et kors og blev ophøjet. Og så siger Jesus, at enhver, som tror på ham, skal have evigt liv i ham. Sådan går det til, når vi bliver født påny.
Et blik i tro på Jesus er nok! Det er nok til at helbrede os fra syndens dødbringende gift. For Jesus har stillet sig i vort sted. Han har levet vort liv, og han døde vor død–og han er blevet vor retfærdighed for Gud. “Det er fuldbragt”, sagde han på korset. Så ubegribeligt elskede han! Og så inderligt elsker han endnu i dag.
Løft dit blik, se på Jesus, se og lev!
