Kaldet – udvalgt.

Fra"Livets brød",
Af Øivind Andersen.

” Thi mange er kaldet, men få er udvalgt” Matt. 22,14.

Det bliver undertiden sagt om Jesu lignelser, at der er talt, for at gøre sandheden om Guds rige let forståelig for os. Derfor bruger han naturlige billeder, som vi let kan forstå og anvende.

Det, som er sandt i dette, er, at Jesu lignelser er meget anskuelige. Men det er ikke sandt, at de er let forståelige, og det er heller ikke sandt, at de billeder, han bruger, altid er så naturlige.

Tværtimod bruger Jesus ofte meget unaturlige billeder. Og det er netop, hvad han gør i denne lignelse. Hele pointet - hele sandheden - som Jesus vil lægge os på hjerte, ligger i dette, at han har brugt et billede, som slet ikke er naturligt.

Når der er fyrstebryllup, bliver folk ikke inviteret i flæng. Man er i virkeligheden meget nøje med, hvem der bliver inviteret: Det er folk af høj rang og værdighed, det er folk, som har indlagt sig specielle fortjenester, det er folk i fremtrædende stillinger i samfundslivet.

Men, siger Jesus, sådan er det netop ikke i Guds rige. Det er at ligne med en konge, som gjorde bryllup for sin søn og ikke tog hensyn til, hvem folk er, hvad de har gjort, eller hvor de kommer fra. I Guds rige gælder et ganske andet vilkår end overalt ellers: det er spørgsmålet om nåde. Vilkåret i Guds rige hedder: uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Jesus Kristus.

På den måde ser vi, at der er to grundlæggende sandheder, Jesus vil have lagt os på hjerte i denne lignelse.

De ene er, hvordan Guds frelsende kærlighed egentlig er: Gud ønske at frelse alle - gav sin Søn for alle. Jesus har fuldbyrdet soning for hele vort syndeansvar, og det er, som Bibelen siger et andet sted: ”Gud vil, at alle mennesker skal blive frelst og komme til sandhedserkendelse”.

Den anden sandhed møder vi i svaret på spørgsmålet: ”Hvordan kan det da være, at så få bliver frelst?" Eller for at bruge lignelsens udtryk: ”Hvordan kan det være, at mange er kaldede, men få udvalgte?"

Før vi svarer nærmere på det, må vi være klar over, hvad ”kaldet” og ”udvalgt” betyder.

”Kaldet” betyder, at et menneske har hørt ordet om Jesus – evangeliet – uden at være kommet i samfund med Gud gennem det, som det har hørt. Det har med andre ord hørt indbydelsen uden at have taget imod den.

”Udvalgt” betyder, at et menneske både har hørt ordet om Jesus – evangeliet – og gennem det er kommet i personligt samfund med Gud. Det har med andre ord ikke bare hørt indbydelsen, men også taget imod den.

Grunden til, at så få bliver frelst, ligger ikke i, at Gud ikke ville frelse dem. Tværtimod. Lignelsen er en levende illustration af ordet: - - ”som [Gud] vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden” 1. Tim. 2,4.

Men lignelsen viser os, at Guds udvælgende nåde kun er virksom i ordet om Jesus. Overalt hvor mennesker kommer ind under indflydelse af ordet om Jesus, der kommer de under indflydelse af Guds udvælgende nåde. Og der, hvor dette ord bliver hørt og taget imod, der sker det, som ordet i Rom.10,17 siger, at troen kommer af at høre.

Grunden til, at så få bliver frelst, ligger altså ikke i, at Gud ikke vil frelse dem, men i, at de afviser evangeliet. I Ordet er det så vemodigt udtrykt: ”De ville ikke komme”.

Lignelsen siger også noget om, hvad grunden er til, at de ikke ville. Vi skal her bare standse for dette, at vort forhold til Gud er nøjagtigt som vort forhold til ordet om Jesus er. Du kan ikke stå i ét forhold til Gud og i et andet forhold til ordet om Jesus og hans stedfortrædergerning.

Nøjagtig sådan, som dit forhold er til Guds tilsagn og løfter om Jesus og hans soning, nøjagtig sådan er dit forhold til Gud.

Er du ligegyldig overfor ordet om Jesus, da er du ligegyldig overfor Gud, hvor meget du end beder til ham eller mener, at du er nidkær for ham.

. Tager du imod ordet om Jesus, tager du imod Gud.
. Stoler du på ordet om Jesus, stoler du på Gud.
. Finder ordet om Jesus rum i dit hjerte, betyder det, at Guds udvælgende nåde har fået lov til at virke det, som Gud har tænkt og virkelig har fået lov til at frelse dig.

Men stiller du dig afvisende overfor ordet om Jesus, stiller du dig afvisende overfor Gud selv. Dit gudsforhold og din evige skæbne afgøres af, hvordan du stiller dig til det, som Jesus kalder indbydelsen til Guds rige.

Til dig, som føler dig dømt og anklaget af din egen samvittighed, fordi du føler, at det er så galt med dig overfor Gud, vil jeg til slut sige dette:

”Mærker du ikke, at du gør Guds vilje, når du hører og tager imod ordet om, at Guds Søn har købt dig fri fra dit syndeansvar?" Han beder dig om at tage imod det evige liv gratis og uforskyldt.
-----------------------
Oversat fra norsk af Lis J.