Fra andagtsbogen “Ved kilden”.Andagt til 10. april.
Af Øjvind Andersen.
“Der er jo ingen forskel. Alle har syndet og mangler herligheden fra Gud.” Rom.3, 22-23.
Det lyder utroligt i vore øren, når Guds ord siger, at der ikke er forskel på os mennesker.
Der må da være forskel på et menneske, der ligger under for alle slags laster, drik, svir, utugt, for ikke at tale om dem, der er ude i alle slags forbrydelser, og på dem, der lever retskaffent, moralsk, religiøst og menneskekærligt!
Set fra et menneskeligt synspunkt er der utvivlsomt stor forskel.
Men ikke set fra Guds synspunkt.
Vi må ikke glemme, at loven kræver fuldkommenhed og syndfrihed.
Selv om vi lader være med at stjæle, har vi dog ikke holdt det syvende bud. For vi har ikke ladet være med at stjæle ud fra et fuldkomment og syndfrit hjerte. Og så siger Guds ord, at vi, hvad det syvende bud angår, ganske vist har gjort lovens gerning, men vi har ikke opfyldt eller holdt budet.
Dette eksempel viser, at vi mennesker nok kan gøre lovgerninger, men vi kan ikke holde budene.
Lovgerninger er ikke lovopfyldelse og bliver ikke godtaget af Gud.
Det er synd, når et menneske ikke bryder sig om Guds bud og derfor overtræder dem.
Men det er også synd, når han ikke holder budene, men gør lovgerninger.
Set ud fra Guds synspunkt bliver der altså ingen forskel på os.
Det betyder dog på ingen måde, at det er ligegyldigt, om vi indretter vort liv efter Guds bud eller ikke.
Det har betydning på mange måder.
Men selv vor største indsats kan ikke hjælpe os til at blive retfærdige i Guds øjne.
Vi må frelses fra det bedste i vort liv!
Og så siger det sig selv, hvordan det er med det værste.
Den, der tror, at han er eller har gjort noget, som Gud kan godkende til frelse, han tager fejl.
