Fra ”Dagligt brød”.Andagt til 28. januar.
Af Carl Fr. Wisløff.
”Men jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en forsvarer stå frem. Når min sønderslidte hud er borte, skal jeg ud fra mit kød skue Gud”. Job. 19,25 f.
Det er Job, som siger disse ord.
Han taler ud af sin dybe nød og anfægtelse.
Han har mistet sine børn under krigshandlinger, og alt, hvad han ejede, er tabt.
Han er slået med sygdom og plager og sidder dér i sin nød sammen med venner, som vil trøste ham, men som blot gør det hele mere vanskeligt.
Forbarm jer over mig, I, som er mine venner, siger han, ”thi Guds hånd har rørt mig!”
Men der er ingen hjælp og trøst at finde hos mennesker.
Da må Job minde sig selv om den trøst, som aldrig svigter. ”Jeg ved, min løser lever”, siger han.
Nå alt andet går til grunde, skal Gud træde frem. Da skal han tale og sætte alle ting på plads.
Og da, siger Job, skal jeg skue Gud.
I Bibelen er dette at se Gud selve saligheden. Det kan intet menneske så længe denne tidsregning endnu varer. For vi er syndere og kan ikke se Gud.
Det siges ganske vist om Moses, at han omgikkes Herren ansigt til ansigt (5.Mos. 34,10).
Og vi læser, at Esajas så Gud på hans høje trone (Es. 6).
Men i den fulde og egentlige betydning af ordet skal ingen få Gud at se, før vi er hjemme hos ham.
Da skal vi se ham, som han er (1.Johs.3,2).
Dette er den trøst, som Job holder fast ved.
Hernede er der modgang, nød og død.
Hernede går endog ens bedste venner i rette med en ulykkelig i stedet for at give ham trøst.
Men engang skal jeg se Gud. Da er al nød glemt, al fare forbi.
Job havde endnu mere at klage over. Man må høre så meget, som gør én ondt. Så mange meninger, så mange anklager, så mange onde ord.
Men han har en trøst. Den sidste, der skal have ordet, er Gud selv. Han skal sætte alt og alle på plads.
Han skal vise, hvad der var sandhed, og hvad der var løgn.
Hans dom skal skille de frelste fra de fortabte.
Og når Gud har talt, så tier alle mennesker og alle magter i tilværelsen.
Dette er en stor trøst for Guds børn.
Det er det levende håb, som kan bære gennem alle modgangens dage.
