Andagt til 21. januar,
Fra "Ved kilden",
Af Øivind Andersen.
”Vi ved, at alle ting samvirker til det gode for dem, som elsker Gud.” Rom. 8.28.
Hvis du møder et menneske, som siger: Jeg har ingenting at takke Gud for, han gør mig ikke rask, han giver mig ikke det, jeg beder om, mit liv er fuldt af lidelse og modgang – hvad vil du så svare dette menneske?
Det er meget nødvendigt at være klar over det, ikke fordi det er givet, at du møder et sådant menneske, men for din egen skyld.
For at få klarhed over dette, må vi spørge:
Hvad er medgang?
Hvad er modgang?
Hvad er lykke?
Hvad er ulykke?
Og for at finde svar på disse spørgsmål, må vi endnu en gang spørge: Hvad er det, et menneske ejer?
Vi ejer ikke vor ejendom, vore penge, ikke engang vore evner, vore anlæg, og hvad vi ellers plejer at nævne. Alt dette har vi som lån fra Herren, og alt dette skal vi levere tilbage igen.
Men der er to ting, et menneske ejer og ikke kan slippe for, om det så aldrig så gerne ville: øjeblikket og evigheden!
Vi ejer øjeblikket – nuet. Og vi skal leve hele evigheden. Her i øjeblikket afgøres det, hvordan evigheden skal blive for os.
Gud har i sit råd til frelse tiltænkt os en salig evighed, en fuldkommen harmoni! Han har tiltænkt os at stå i det fuldkomne Gudsrige sammen med Guds Søn, hvor Guds Søn står som en broder blandt brødre. Rom. 8.29.
Her i tiden – i øjeblikket – afgøres det, om jeg skal nå det mål, Gud har sat for mig.
Alt, hvad der hjælper mig til at nå det mål, er medgang. Det er lykke, alt andet er modgang og ulykke.
Ud fra dette, kan vi svare den, der siger, at han ikke har noget at takke Gud for: Det, at du er rask, det at du får, hvad du beder om, det, du kalder modgang og lidelse, er lige så meget Guds velsignelse og hjælp til dig som det, at han gør andre mennesker raske og giver dem det, du ikke får.
For den, der elsker Gud, må alle ting samvirke til det gode!
