Fra Rosenius' Husandagtsbog,Andagt til 23. oktober.
Aflæg derfor al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og al bagtalelse! 1. Pet. 2:1.
Det er jo et forfærdeligt bevis på vor dybe fordærvelse når vi, ofte uden at have nogen egentlig grund til det, hellere hører og taler om det som er galt hos et medmenneske, end om det som er godt hos ham.
Selv tåler vi meget lidt når det gælder vort eget omdømme.Vi har ikke let ved at sluge, at nogen har noget som helst at udsætte på os. Og alle vil gerne, at hele verden skal have alt muligt godt at sige om dem. Alligevel har vi problemer med at tåle, at der tales særdeles godt om andre.
Den gamle slange har forgiftet menneskene i den grad, at to eller tre mennesker knapt er kommet sammen, før et eller andet menneske bliver genstand for en ukærlig og lidet positiv samtale.
Ja, der findes såkaldte venner og bekendte og til og med slægtninge, som ret og slet besøger hinanden bare for at hente «godt stof» til onde tanker og historier om hinanden. Finder man så noget virkelig ondt at samtale om, bliver dette udførligt og indgående drøftet, begrundet, udmalet og udlagt. Men dette er at forråde og bagtale sin næste.
Dette er straks en åbenbar synd mod det hellige kærlighedsbud:
«Alt det, I ikke vil, mennesker skal gøre mod jer, skal I heller ikke gøre mod dem!»
Men det er sædvanligvis ikke nok med at man udlægger og spreder om sig med det, som er virkelig ondt. Ofte bliver der lagt på med lidt af hvert. Historien strækkes udenfor sandhedens grænser, og indre bevæggrunde og hensigter bliver opdigtet og lagt til, så det hele bliver endnu værre.
Og hver den, som bærer historien videre, lægger til af sit onde hjertes tanker. Jo længere rygtet løber, jo mere vokser dette uhyre, så man til sidst knapt kan finde en smule tilbage af den oprindelige sandhed. Dette er jo noget vi næsten hver dag oplever.
Måtte hvert eneste menneske, som endnu har nogen frygt for Gud og rædsel for synden tilbage, vogte sig vel for at deltage i en sådan forfølgelse! Ellers kan vi meget let komme til at bringe noget videre som fra begyndelsen ret og slet var sat i gang som en opdigtet løgn og en ren hævnaktion mod et menneske.
Tror du, Gud kan godtage, at du i tankeløs godtroenhed eller i hemmelig uvilje mod et menneske straks tror og går videre med alt, hvad du hører fortalt? Uden egentlig at ville det er mange på den måde blevet afskyelige bagtalere.
Alt det, som er almindeligt blandt verdens mennesker og hyklere, bliver en fristelse for Guds børn som det at tænke og tale ondt om enkelte mennesker. For selv der, hvor den gode og villige ånd og kærligheden lever, har vi også stadigvæk den gamle natur, det gamle fordærvede kød, det gamle hjertets ondskab.
Derfor præges vor mening og opfattelse af andre mennesker ofte bare af deres forhold til os selv. Hvis bare et menneske er positivt indstillet til mig, tænker og taler godt om mig, da kan jeg let optage alt hos det menneske i den bedste mening. Selv om han for øvrigt ikke er den allerbedste. Denne tendens er noget gudfrygtige mennesker kender med smerte. Men som de ligegyldige aldrig mærker.
Er derimod et langt bedre menneske kommet til at fornærme mig, f.eks. kommet med en ubehagelig bemærkning om mig, da har mit onde hjerte straks en tendens til at søge efter fejl hos den anden for så at blæse den op og sprede den videre.
Hvilket forfærdeligt udyr det faldne menneskehjerte er! Bare fordi din stolthed er blevet ramt af en eller anden bemærkning, er du straks ude efter at finde og fortælle alt mulig ondt om din næste. Kan han ikke være et hæderligt menneske, selv om han har påpeget en fejl hos dig? Eller om Gud har velsignet ham med en eller anden gave eller fortrin frem for dig. Kan han alligevel ikke være et hæderligt menneske?
Hvorfor skal du være ude efter at finde alt mulig galt hos din nabo, bare fordi han gør det bedre end dig på enkelte områder i livet? Hvor ofte har sådan en misundelse i hjertet ikke gjort at mange er begyndt at tænke og tale ondt om samme menneske, som de tidligere i mange år har været glad for, og som de da bare så alt mulig godt hos.
Det er meget nyttigt for en kristen tidligt at gøre sig klart, hvor falskt og lunefuldt det onde hjerte er. Vi ser jo stadig eksempler på, at vi vurderer mennesker ud fra vore egne følelser og vilje eller uvilje mod dem. Det tilfælde, som et ondsindet menneske ser som helt forkert, kan for den, som er velvillig indstillet, være helt ubetydelig eller til og med al ros værd. Sådan bliver omdømmet afhængig af øjnene som ser.
Lad os tænke grundigt over dette og vogte os for vort eget hjerte! Vogte os for at følge de tanker og følelser, som dukker op hos os overfor dem, som på en eller anden måde har trådt os på tæerne.
Ja, sandelig! Kender du til misundelse eller had mod et medmenneske i dit hjerte? Kender du nogen som helst trang til at angribe ham, eller brænder et eller andet negativt rygte om ham inden i dig? Åh, vær da på vagt! Da er mørkets magt på trapperne.
-----------------------------------
Rosenius' Husandagtsbog bliver i øjeblikket oversat til dansk.
For nærmere oplysninger klik her.
