Fra andagtsbogen ”I Guds hånd”, Andagt til 30. november.
Af Herbert Neimanas.
”Tag jer derfor af hverandre, ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds ære.” Rom. 15,7.
Hvor er det stort og rigt at få lov til at være barn i Guds familie på jorden!
Du står ikke alene, du er med i et stærkt åndsslægtskab af brødre og søstre, et åndsslægtskab, der omfatter alle, som har Jesus til Frelser.
Guds familie består af benådede syndere. Her bør der ikke være forskelsbehandling, her må ingen føle sig bedre end andre, mere åndelig end andre, for her må alle leve af den samme nåde. Her må broderkærligheden stå sin prøve.
Tag jer af hinanden, lyder dagens ord, og i næste sekund hedder det: ”ligesom også Kristus har taget sig af os”.
At Jesus har gjort det, har alle, der kender ham som Frelser, erfaret.
Hvor ville vi være i dag, hvis Jesus ikke havde taget sig af os?
Han opsøgte os, han tog sig af os, som den barmhjertige samaritaner tog sig af manden, der lå såret ved vejen.
Han forbandt vore sår, han bragte os i sikkerhed, og han sørgede for os fra dag til dag.
Og vi? – Tager vi os af hinanden? – eller er kærligheden blevet kold, og enhver nok i sig selv?
Er vi kun gode mod dem, der er gode mod os, eller bryder vi isolationen og søger at hjælpe dem, der har brug for os, uanset hvilken baggrund og åndelig profil de har?
Og hvordan går det med at være udholdende i denne sag?
Ved bryllupper lyder det så smukt ”tag jer af hinanden”, og ved mindesammenkomster ligeledes, når de efterladte skal hjælpes.
Men hvor længe holder det?
Oplever vi ikke tit, at ord er ét og holdning noget andet?
Tag dig af et menneske i dag. Ikke fordi hun eller han er sympatisk og elskværdig, men fordi Herren har befalet dig at gøre det.
