Fra andagtsbogen "I Guds hånd'.Andagt til 17.august.
Af Herbert Neimanas.
“Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Gud, som trøster os under al vor trængsel, så vi kan trøste dem, der er stedt i allehånde trængsel, med den trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!” 2. Kor. 1.34.
Dagens bibelord er et ord til dig, som ofte møder tunge prøvelser og trængsler og kender til at lide meget.
I din smerte kommer du ofte i anfægtelse, fordi du ikke kan se nogen mening med din lidelse. Og det gør lidelsen tung for dig.
Måske spørger du:”Hvorfor Gud–hvorfor netop mig?”
“Hvor længe skal prøvelsen vare endnu?”
Bibelordet forklarer en bestemt side af lidelsens mening og formål.
Når du kommer ind i vanskeligheder og prøvelser, så kommer Gud og trøster dig med sin trøst.
Han gør det for at hjælpe dig, men også for at du må kunne trøste andre med den trøst, hvormed du selv er blevet trøstet af ham.
Hvis du ikke selv havde erfaret, hvad det vil sige at være inde i vanskeligheder og prøvelser, så ville du ikke have nogen forudsætning for at kunne forstå andre, som lider og har det svært.
Så ville du heller ikke være i stand til at hjælpe.
Din prøvelse og lidelse er altså noget positivt!
Det er et privilegium, som du skal sige Gud tak for.
Lidelsen bevirker, at du kommer Gud nærmere.
Han får bedre adgang til at rense, lutre og helliggøre dig.
Samtidig underviser han dig og udruster dig til at kunne trøste andre, som har det svært.
Kan du tænke dig en skønnere opgave her i livet end at få lov til at hjælpe andre og blive til velsignelse for dem?
I vor tid er der særlig mange, der bliver prøvet og må lide meget.
Derfor er der brug for mennesker, som af egen erfaring ved, hvad det vil sige at gå i lidelsens skole,—og som selv har oplevet, hvor velsignet godt det er at blive trøstet af Gud.
Sådanne mennesker kan hjælpe andre.
Hvis Gud vil bruge dig til denne opgave, vil du da stille dig til rådighed for ham?
