Uddrag fra bogen,"Fra bønnens verden",
Af Ole Hallesby.
Bøn er noget, som går dybere end alle vore ord. Den findes i sjælen, før vi får formet den i ord. Og den ligger tilbage i sjælen, når bønnens sidste ord er gået over vore læber.
Bøn er en beskaffenhed ved vort hjerte, en sindstilstand. Bøn er en bestemt hjertestilling til Gud, som Han i sin himmel straks fornemmer som bøn, der råber til hans hjerte. Om den formes i ord eller ikke, betyder intet for Gud, men bare for os.
Hvad er det for en sjælstilstand? Hvordan ser den hjertebeskaffenhed ud, som Gud forstår som bøn?
Jeg vil nævne to ting. For det første: hjælpeløshed. (Det andet er tro, tilf. red.)
Det er vist både det første og det sikreste kendetegn på det bedende sind. Så vidt jeg forstår, er bønnen egentlig kun indrettet for de hjælpeløse. Den er de hjælpeløses sidste udvej. Ja, i sandhed den sidste udvej. Vi prøver alt, før vi endelig går bønnens vej.
Ikke bare før omvendelsen er det sådan. Hele vort kristenliv igennem er bønnen vor sidste udvej. Vel ved jeg, at vi holder mange pæne bønner, både private og offentlige, uden at hjælpeløsheden driver os. Men jeg er ikke sikker på, at dette er bøn.
Bøn og hjælpeløshed hører uløseligt sammen. Det er vist bare den hjælpeløse, som kan bede.......
Lad dig derfor ikke ængste af din hjælpeløshed. Og lad den frem for alt ikke hindre dig i at bede. Thi den er bønnens egentlige hemmelighed og drivende kraft. Derfor skal du hellere prøve at takke Gud for hjælpeløshedens gave. Det er en af de største gaver, som Gud kan have givet os. Thi det er alene igennem hjælpeløsheden vi lukker os op, så Jesus kan gå ind til vor nød med al sin nåde og gave.
Udgivet i Norge i 1927.
Genudgivet på Lohses Forlag i 1999.
Uddraget er hentet fra den norske udgave.
