Fra "Kristus vor retfærdighed"Andagt til dag 20.
Av C.O. Rosenius.
”Sæt en ring på hans hånd” Luk. 15,22.
Den fortabte søns historie kan også lære os, hvornår det herlige øjeblik indtræffer, da en synder virkelig får nåde, forladelse og barneret hos Gud.
Det sker, når han er kommet til kort med alt sit eget: anger, bøn og forbedring, og for første gang virkelig vender sin nødstedte, hungrende og tørsten¬de sjæls øje mod den korsfæstede. Når han i evange¬liet ser, hvad han aldrig før har set, at alt er rede, og at han har nok - ja, mere end nok - i Kristus, da har han ikke blot fået festdragten, men også ringen: Helligåndens besegling på, at han er søn i huset, ikke daglejer.
Ved synderens første tros-blik på Jesus træder nåden i funktion! Har man ikke dette klart for sig, ender man i den ulykkelige situation, hvor man venter og venter på dejlige følelser og specielle tegn - og foragter Ordet.
Læg mærke til, hvad Jesus siger om den fortabte søn. Endnu mens han var langt borte, og før han havde bedt en eneste bøn, fældet en eneste tåre eller gjort sig fortjent til noget som helst, ynkedes hans far over ham, løb ham i møde, faldt ham om halsen og kyssede ham. Og om sig selv siger Jesus: "Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort."
