Fra "Kristus vor retfærdighed"Andagt til dag 14.
Av C.O. Rosenius.
”Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af” 1. Mos. 2,17.
Dette var prøven, som Adam skulle bestå på menneskeslægtens vegne. Dette var pagten, som Gud oprettede med mennesket. På den ene side den treenige, uforanderlige, majestætiske Gud som den højeste lovgiver. På den anden side Adam som repræ¬sentant for menneskeslægten i sin helhed. At dette sidste var tilfældet, ser vi deraf, at alle mennesker fik del i de bitre frugter af hans fald.
Gud knyttede sit forbud til en ringe og ubetydelig handling. Dette siger os noget afgørende om den målestok, som den store og hellige Gud dømmer efter. Da han ville sætte mennesket på den største og mest betydningsfulde prøve, valgte han den mindste og ubetydeligste handling. En prøve, der skulle få konsekvenser for en hel verden, et bud, hvis overtræ¬delse skulle medføre tredobbelt død: legemlig, åndelig og evig, blev knyttet til en så ringe og ubetydelig handling som den at spise af frugten på et bestemt træ midt i paradisets rigdom på frugter og træer.
Hvorom alting er: Gud har med dette sit første bud givet alle tiders mennesker den lærdom, at det er hjertets lydighed, hans øjne ser efter. Han har slået fast, at han vil herske over sine skabte væsener med uindskrænket myndighed og kræver ubetinget lydighed, når han befaler.
