Fra "Kristus vor retfærdighed"Andagt til 7. dag.
Af Carl Olav Rosenius.
"Som bedrøvede, dog altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt." 2 Kor 6,10.
Lyder delte ikke mærkeligt? Det må da være et høst ejendommeligt væsen, disse ord passer på. Et sådant væsen er en kristen - undertrykt og dog triumferende, bedrøvet og dog glad, fattig og dog umådelig rig, syndig og dog fuldkommen retfærdig, ussel og dog herlig, fremmed og udlænding på jorden, men med borgerret i himlen.
Også ikke-kristne har deres glæder og fornøjelser; men "græsset tørrer ind, blomsterne falder". Og er det først forbi med den jordiske lykke, er det også forbi med glæden. For Paulus derimod står solen først op om aftenen. Og når det mørkner hernede svinger han sig op til lyset i Guds paradis. Han lever i en vis forstand et dobbeltliv: som vandringsmand på jorden, men med borgerret i himlen, og hele sit hjerte har han i dette hans rette fædreland. "Men vort borgerskab er i himlene," siger han. Det er i himlen - ikke det skal blive.
Det, Paulus taler om, er noget helt andet end det, ikke-kristne forstår ved håbet om et liv efter dette. Allerede nu, mens han er her på jorden, er han sig bevidst at være himmelborger.
