Fra "Kristus vor retfærdighed".Andagt til dag 3.
Af Carl Oluf Rosenius.
”Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på.” Luk 15,22.
Hvad er det, Jesus vil sige os her med disse ord af den fortabte søns far om den fineste festdragt?
Det skulle være den fineste, fordi det var den mest uværdige, den skulle skjule og pynte. Når den dybest faldne vender hjem, er glæden størst. Det samme forhold møder vi overalt i Guds ord. Er du "den største af alle syndere", vil Gud på dig som den største "vise hele sin langmodighed". "Når jeg tilgiver dig ... " - "så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren" ...
Hvilken følelse af dyb skamfuldhed og usigelig lykke har ikke fyldt den fortabte søns hjerte ved den modtagelse, han fik af sin far. Han vidste kun alt for godt, hvor dybt han var sunket. Men til ham, den uværdigste af alle, har hans far den fineste festdragt parat.
Det er Guds hjertes største lyst at overraske syndere ved at skænke dem tilgivelse, når de mindst af alt venter det. Intet er ham kærere end at se den forlegenhed, blandt med glæde, der præger en synder, når han som den mest uværdige får den største nåde, og som den mest urene bliver iført den fineste festdragt.
