Fra “Ved kilden”.Andagt til 9. april.
Af Øjvind Andersen.
“Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror.” Rom 10.4.
Dette ord må aldrig citeres forkortet. Det er ikke rigtigt at sige, at Kristus er lovens ophør. Derimod er han lovens ophør til retfærdighed over for Gud. Det gælder for enhver, der tror på ham.
Intet menneske bliver retfærdigt for Gud ved sin egen lydighed eller sine egne lovgerninger. Den, der for alvor går ind for det, kan komme langt i menneskelig lydighed mod loven. Men det kan ikke hjælpe ham det allermindste i hans gudsforhold.
Der er blevet sagt: Vi må gå lydighedens vej lige til afslutningen! Men lydighedens vej har ingen afslutning. Loven kræver fuldkommenhed og syndfrihed af os. Med alle vore lovgerninger står vi dømt og anklaget over for Gud. Vor lydighed slår ikke til. Den gælder overhovedet ikke. Den, der forsøger at tækkes Gud på lydighedens vej, går fortabt.
Alligevel er der et sted, hvor denne lydighedens vej ophører for os: ”Kristus er lovens ophør til retfærdighed, så retfærdighed gives enhver, som tror!” “Thi ligesom mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed, således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed.”
Jesus Kristus har opfyldt hele loven på vore vegne og i vort sted. Denne opfyldelse af loven bliver tilregnet os i det øjeblik, vi begynder at tro på ham.
Derfor gælder loven ikke i vort gudsforhold fra det øjeblik, vi tror på Jesus. Før vi tror, er vi under lovens dom og ansvar. Men fra troens første øjeblik får vi tilregnet den retfærdighed, som Jesus Kristus er blevet for os. Og så sandt vi bliver bevaret i troen på ham, gælder denne retfærdighed for os hvert eneste øjeblik, indtil vi når målet i det fuldkomne Gudsrige.
