Fra "Ét er nødvendigt"Andagt til 1. juni.
Af Hans Erik Nissen.
”Og skriv til menighedens engel i Sardes: ”Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve og er dog død!”Johs. Åb. 3,1.
Jesu ord adskiller sig fra alle andres. Vi kan vurdere og bedømme forskelligt; men Jesus tager aldrig fejl. Han kan granske et menneskes inderste, og han gør det. Her på jord bliver han sagt imod, men der kommer en dag, da ingen vover at sige noget, når han har talt.
”Du har ord for at leve”:
Det betyder, at andre mener om dig, at du lever. Ja, man får indtryk af, at menigheden i Sardes i særlig grad har været anset for at være levende. Men sandheden var en ganske anden.
Hvordan kan det være, at andre kristnes dom og Jesu dom var så forskellige? Vi bedømmer ud fra det, vi kan se. Men Herren ser på hjertet.
Når vi hører den rette bekendelse og møder en kristen livsførelse og et forbilledligt menighedsliv, glædes vi. Vi lader os blænde. Bag det ydre kan verdslighedens ånd og tankegang have sneget sig ind, og selve troens pulsslag kan mangle. Det er en rystende kendsgerning.´I lyset af den kaldes enhver til prøvelse for Guds ansigt.
Vi ser kort. Derfor er der grund til med David at bede: ”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig og kend mine tanker!” Se, om jeg er på smertens vej, og led mig på evigheds vej!”
Gud må gribe ind.
Han må vække mig, så jeg ikke sover ind i døden. Uanset hvad det koster, må jeg standses og føres tilbage til udgangspunktet. Jeg må igen stå som en fortabt synder, der ikke er noget i sig selv. Jeg må på ny finde nåde hos Herren.
Jesus forkaster ikke de åndeligt døde. Han kalder og vækker. Det er tid at høre hans røst og følge ham.
