Fra "Ny kraft"Andagt til 6. april.
Af Erling Ruud.
Det var i begyndelsen af forrige verdenskrig. På et militærlazaret i Polen lå en hårdt såret tysk officer. Da feltpræsten bøjede sig over ham, hørte han ham hviske med stort besvær: »Hr. pastor, da jeg gik i krig, havde jeg kun eet ønske: at få jernkorset som belønning for tapperhed. Da jeg så blev såret, satte jeg hele min lid til Røde Kors. Men nu ved jeg, at hverken lægerne eller sygeplejerskerne i Røde Kors kan hjælpe mig mere - nu retter jeg blikket mod det kors, som hænger der på væggen.«
Præsten vendte sig mod billedet af den korsfæstede, der så ned på den døende soldat. Man kan leve uden korset og endda tro, at alt er godt, men det er håbløshed og fortvivlelse at dø uden korset. Derfor griber mange efter korset til slut. Men det er det allersidste, et menneske gør. Kun den bitre nød får et menneske til at søge korsets kraft.
Netop: derfor blev det ofte for sent. De kunne ikke gribe det, og gik ind i mørket. Lykkelig den, der opgiver sin dårskab og stolthed og modtager korsets kraft i de unge år. Han vil opdage, at korset giver kraft også til at leve. Ja, at livet ved Kristi kors er det eneste sande liv. For der er livets centrum. Uden korset er et menneske, uden centrum i tilværelsen, - ja, som et skib på havet uden ror.
»Thi ordet om korset er vel for dem, som fortabes, en dårskab, men for os, der frelses, er det en Guds kraft.« 1. Kor. 1,18.
Bøn:
Jesus, jeg dit kors vil holde
Jesus, jeg dit kors vil holde
og det slutte fast i favn,
mine hænder vil jeg folde
og velsigne højt dit navn;
lad mig finde ly og læ
under dette livsens træ,
lad ej sorg og nød mig nage
sig du vil min synd borttage!
Paul Gerhardt.
Ved H. A. Brorson
DDS 207
DDS 207
