Når Guds ord ikke længere kan nå dig.

Andagt tidligere bragt i "Ung og kristen".
Af Peder Mikkelsen.

"Forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder "i dag", for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag.” (Hebr 3,13)

Forhærdet ved syndens bedrag. Det sker, når der sniger sig "svig i ånden" ind i en kristens liv. Svig i ånden - hvad mener jeg med det?

Det er, når samvittigheden advarer dig mod en syndig lyst eller en tvivlsom fremgangsmåde, og dit hjerte så går på kompromis og forsøger at finde et lille afslag i kravene, så det kan passe lidt mere sammen med det liv, som du ønsker at leve.

Det er, når synden ikke får lov til at være synd i dit liv. Vejen ind i denne forhærdelse er: når synden sniger sig ind i dit liv og får karakter af noget, som ikke er så farligt. På den måde kan du mere og mere indrette dig i et verdsligt liv som det naturligste i verden.

Derved føres du ind i et overfladisk forhold til Guds ord. Det giver dig et afslappet forhold til synden og et forhold til nåden, hvor den bliver en selvfølge for dig. Du skærer syndsbegrebet til, så det rimeligt kan harmonere med din måde at leve på.

Sådan tager du måske afstand fra åbenlyse synder med munden, men i det skjulte er det anderledes, og i dit sind får synden lov til at leve frit.

Samtidig med at du fører en høj bekendelse, kan det lade sig gøre, at synden udfolder sig frit i dit hjerte.

Den dybe nød her er: at synden ikke får lov til at være synd mere. Du er gledet ind i et svigefuldt forhold til synden, hvor den ikke får lov til at være synd i sin grænseløse syndighed. Ved svig i ånden er synden gjort uskyldig, der hvor du gerne vil favne den, og får kun status af synd i åbenlyse grove ting, som du i det ydre kan aflægge. Du, som lever her, overser helt, at de samme ting favner du med frimodighed i dit hjerte.

Synden bedrager dig ved at få adgang til dit liv i sin mest uskyldige form, og her udvider synden sit terræn. Ubemærket baner den vejen for mere plads. Den gør det ved at fremstå uskyldig, tillokkende og ufarlig. Vejen banes for et fald, ja, vejen banes for et frafald.

Synden har sneget sig ind i uskyldig form, og bemægtiget sig det dybeste i dit sind.

Hvordan skal Guds ord nå dig? Hvordan skal du nås af dommens ord, når synden er blevet uskyldig for dig? Hvordan skal nådens ord nå dig, når du ikke har nogen synd, som du kommer i nød over?

"Den synd, du har lært at forsvare, kommer du aldrig i nød over" (Rosenius).
Ser du, hvordan syndens snigende bedrag stille forhærder dit hjerte over for både dommens ord og nådens ord?

På denne måde kæler du måske for synden med den ene hånd og tror så, at du kan holde fast i Jesus med den anden. Du ved slet ikke, at du måske allerede har sluppet Jesus, og at han er gledet fra dig.

Må Gud forbarme sig over dig, mens han endnu kan nå dig.