Fra "I Guds hånd".Andagt til 10. februar.
Af Herbert Neimanas.
”Ligesom Kristus-lidelserne i rigt mål kommer over os, således finder vi i rigt mål trøst ved Kristus.” 2. Korinter Brev 1,5.
Tiden, vi lever i, er mørk og vanskelig, fuld af angst og trusler. Vejen, som vi vandrer på, kan være mørk og tung, og nogen gange er vi så trætte, at vi mest af alt har lyst til at opgive det hele.
Enhver kristen erfarer i perioder, at det bliver mørkt for ham, så mørkt, at han er nær ved at miste den sidste gnist af håb. Så lider han og har det svært.
Hvis kårene for et Guds barn kun var lidelse, ville det ikke være muligt at holde ud. Men nu står der, at vi i rigt mål skal finde trøst ved Kristus. Der er en balance mellem lidelsen og trøsten, fremgår det af dagens ord: - hvor der er megen lidse, er der også megen trøst. Det har Herren sørget for. Derfor må du ikke føle dig forladt af Gud og ikke fortvivle. Herren har beredt en herlig trøst for dig.
Hun lå dybt fortvivlet i sygeværelset. Depressionens mørke havde lagt sig over hendes sind. Da lægen kom ind, udbrød hun: Gud har forladt mig, og jeg har det så forfærdelig svært. Efter nogle stille øjeblikke sagde lægen: Jeg ved om én, som blev forladt af Gud, og han blev det, for at du skulle kunne undgå at være det.
Gud har ikke forladt dig - i så fald skulle han bryde sine løfter, og det gør Gud ikke. Han omgiver dig med sin kærlighed og nåde og er dig nær. Bevidstheden om Guds nærvær vil forandre alt og fjerne modløsheden hos dig.
Gud er på vej til dig med sin hjælp, og han kommer aldrig for sent. Vent og hold ud. Din udholdenhed vil blive forvandlet til glæde.
