Fra "Ved kilden".
Andagt til 16. oktober.
Af Øivind Andersen.
»Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndig-hederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.« Efes. 5,12.
Der er god grund til, at Guds ord siger os, hvad vi ikke har kamp imod. Vi har ikke kamp mod kød og blod, det vil sige mod mennesker. Kampen møder os gennem mennesker. Derfor har vi let ved at tro, at den kommer fra mennesker.
Modstanden mod Gud og hans troende, mod Guds riges gerning, møder os altid gennem mennesker. Vi møder den også i vor egen natur, og vi møder den gennem mennesker, der vil de kristne til livs.
Men de mennesker, kampen kommer igennem, er ikke den egentlige front. Menneskene er redskaber for stærke åndsmagter, som kommer fra Satan og den åndehær, han er leder for.
Vi har imod os en fint organiseret åndehær. Chefen er Djævelen selv. Han har sine underanførere, som igen har deres underanførere, lige ned til det, vi kunne kalde den menige del af hæren.
Denne front er usynlig for vore sanser. Mennesker tror ikke, at den eksisterer. Men det er netop Satans taktik at skjule sig og få menneskene til at tro, at han ikke er til.
Guds ord taler klart og utvetydigt. Det siger os, hvad kampen gælder, og hvad der er nødvendigt for os for at sejre i den. »Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt,« Ef. 6,13.
I al krig er det farligt at undervurdere modstanderen. Lad os vogte os for at gøre det i kampen mod det onde. Derfor må vi lytte til Herrens ord og indrette os efter det.