Fra "Ved kilden".Andagt til 12. juni.
Af Øivind Andersen.
»Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort.« Joh. 15,1-2.
Jesus beskriver forholdet mellem ham og hans troende i en billedtale om vintræet og grenene. Gartneren, der arbejder med træet og grenene, er Faderen i Himmelen.
Jesus begynder med at tale om grene på ham, som ikke bærer frugt. Den slags må altså findes. De bliver fjernet af Faderen i Himmelen.
Hvad årsagen er til, at man kan være gren og ikke bære frugt, taler Jesus om i vers 6: »Hvis nogen ikke bliver i mig, kastes han ud som en gren og visner; man samler dem og kaster dem i ilden, og de brændes.«
Dette viser, at det kan lade sig gøre at være en bekendende kristen, en der har haft liv i Gud, men har mistet livet og alligevel fortsætter med at bekende sig som kristen. Det er kun en, der skaber frugt: Gud selv.
Mennesker kan ikke skabe frugt. De kan producere og frembringe produkter, men der er himmelvid forskel på frugt og produkter. Det gælder også på kristenlivets område.
Det kan lade sig gøre at være en produktiv kristen uden at bære frugt. En kristen kan stå i aktivt arbejde, han kan tale, skrive bøger, kort sagt være netop det, man kan kalde en produktiv kristen, uden at bære frugt. Det er farligt at forveksle disse ting.
Det ligger nær at tro, at en meget produktiv kristen også må have en meget stor betydning i Guds rige. Men sandheden kan være, at han med sin produktivitet netop lukker af for Gud. En sådan produktiv kristen er ikke til hjælp for nogen. Den dag kommer, siger Jesus, da Gud fjerner ham.
Dette ord må vi som kristne tage op til selvprøvelse. Når Jesus advarer os, er det, fordi han ikke vil have, at vi skal blive grene, som Gud må fjerne. Lad derfor dette ord drive dig ind for Guds ansigt.
