Andagt af Peder Mikkelsen.Tidligere bragt i ”Ung og Kristen”.
»Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.« Luk. 10,20.
Hvorfor vil Jesus ikke, at vi skal glæde os over så store ting, som at ånderne er os lydige? Svaret er, at i denne glæde kan der skjule sig en stor fare – en afvej, som fører bort fra Guds rige.
Vi er ikke så gode, som vi selv så ofte går og tror. Det sker tit, at det som Jesus gør ved og igennem os i sit navn, skriver vi på vor egen regning – under vores troskab, evner, kristendom og nådegaver.
Vi mennesker er mestre i at fortælle om arbejdet i Guds rige på en sådan måde, at ingen kan undgår at få blikket vendt mod dit og mit store JEG – også selvom vi ikke nævner vort eget navn.
Når du har det sådan, er du ikke langt fra en afvej. Der bor en falsk glæde hos dig. Det er dit selvgode ’jeg’, der vil gøre dig stor på Guds bekostning. På den måde kan du arbejde dig væk fra Gud – samtidig med at du arbejder for ham.
Det er godt at høre om, at mennesker bliver frelst. Det kan vi glæde os over med en sand glæde. Men det er ikke godt, når vi holder mandtal over dem, som VI har vundet for Jesus, sådan at jeg og de får en stor plads. Her er afvejen, som Jesus vil vise os.
Vi skal have lov til at glæde os over, at folk bliver frelst – det er naturligt, at alle kristne glæder sig over det. Og ingen glæder sig mere end Gud. Men det forkerte er dette store JEG: Vi drev dem ud – JEG gjorde det – i MIN tjeneste.
Vi kan fortælle, så det tilsyneladende ikke drejer sig om os. Men vi drejer det sådan, at det eneste, der står tilbage, er dette store JEG. Egoisme og hovmod klæder sig ofte i kristelige klæder, og vil føre os vild – selv når vi går ærinde for Gud.
Den, som glæder sig over sine dyder, tærer på sin kraft. Og så kan den dag komme, hvor vi uddriver onde ånder i Jesu navn – men Jesus kender os ikke.
Derfor: ”Glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.”
Hvad er din største glæde? Tænk over det. Er det dét image, som du har i klassen eller på arbejde? Er det den position, som du har i det kristne fællesskab? Eller er det den ros og anerkendelse, som du får af andre mennesker?
Kære ven – prøv at komme et par etager højere op. Dit navn er indskrevet i himlen, i Guds bog, i livets bog.
Her i verden går du under mange slags forhold. Nogle gange kan tvivlen fange dig. Det ser så mørkt ud – mon du når frem? Du kan måske føle dig glemt af familie og venner. Ja, selv de kristne, synes du måske, svigter dig. Alt ser tungt og mørkt ud for dig.
Men trætte mismodige kristen: Dit navn er i himlen. Du er ikke glemt. Deroppe fra følges du med interesse. Dér er du elsket, ikke bare som synder. Du er elsket som Guds barn. Du er elsket som Guds arving og ven. Du er hans øjesten – du er hans ære – du er hans brud. Når du sukker, og din bøn lyder fra det mørkeste lukkede mørke
