Fra ”Jeg vil stadig bære jer”.Af Karl K. Riis.
”Vis mig din vej, Herre, så jeg kan vandre i din sandhed, lad mit hjerte alene frygte dit navn.” Slm. 86,11.
Ligesom hele salmen er et råb til Herren, så er vers 11 en stærk trefoldig bøn, som vi har brug for at bede om og om igen. Vi har brug for at Herren til stadighed viser os sin vej. Både vejen vi selv skal gå, og hvordan vi skal handle i forhold til det vi møder, men også Herrens veje i form af hans nådefulde handlemåde med os!
Han skal ikke vælge for os, vi skal selv vælge den vej, han viser os. Det er ikke nok for os kun at vide om Guds veje. Vi må gå dem skridt for skridt. At vandre i Guds sandhed er både at leve i personlig oprigtighed over for Gud, men det er også at leve i evangeliet, Guds sandheds ord.
Den sidste bøn er den sværeste. For her beder vi om at være helhjertede i vort forhold til Gud.
Bønnen er svær, for vi oplever, at vort hjerte kan være så delt. Vort nye menneske elsker Gud og hans veje og vil gå dem. Vor gamle natur vil hele tiden gå vore egne selvvalgte veje. Åh, mit hjerte, det er så delt! Derfor er bønnen, som også kan oversættes: "Giv mig et udelt hjerte til at frygte dit navn!" så altafgørende for os!
--------------------------
Udg: LogosMedia 2009
