Fra "På dit ord".
Andagt til 10. marts.
Af Gunnar Svendsen.
"En profet som… en profet som dig." 5. Mos. 18,15 og 18.
Den første sætning er af Moses, den anden af Herren. Det er den Guds mand, Moses, der omtales som forbillede på en profet, som skulle komme, og profeten, der kom, viste sig at være Guds Søn.
De udsagn, vi har om profeten i 5. Mos. 18, er meget tydelige profetier om Jesus som profet og frelser. Tydelige, fordi der står, at han skal være en profet, der ligner Moses. Når man ved, hvordan Moses var, har man også et billede af, hvordan Jesus ville være, når han kom til sin tid.
Vidnesbyrdene om Moses er mange. Om ham siger Herren: ”Han er tro i hele mit hus!” (4. Mos. 12,7). Det, vi særlig skal standse for, er den egenskab ved Moses, at han altid stod på folkets side, når de havde været ulydige mod Gud. Samlende og stærkt kommer hans kærlighed til folket til udtryk i en bøn: ”Om du dog ville tilgive dem deres synd! Hvis ikke, så udslet mig af den bog du fører!” (2. Mos. 32,32).
Dette sindelag havde Moses ikke altid haft; men de mange år i lære hos Herren havde gjort, at han lig Jesus lærte lydighed af det, han led! Netop derfor er Moses et godt forbillede på Jesus som profet og ypperstepræst.
Behøver vi virkelig have en sådan frelser, som her er fremstillet? En, der var parat til at give sit liv? - Ja, menneskehedens historie, også Israels historie, lærer os, at vi altid gennem alle slægtled har sat os op imod Gud, og dermed sat os op imod vort eget evige vel. Som frelser for en sådan slægt kunne Guds tjener Moses kun være et forbillede. Om Moses var død for folket, havde vi ikke dermed fået et evangelium til frelse. Der skulle mere til.
En profet som mig - en profet som dig! Det er det store budskab om Jesus fra Gamle Testamente, at der skulle komme en mellemmand, som magtede at tale vor sag for den hellige Gud.
Jesus er denne mellemmand, som blev gjort skyldig i vor skyld, så han måtte dø som en forbryder. Men da han ikke var et forbillede på nogen, men Guds egene Søn, nåede han helt ind til Guds hjerte og skaffede os soning og evigt liv.
Så meget var nødvendigt.
