Andagt af Peder Mikkelsen.Tidligere bragt i "Ung og Kristen".
”For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om.” (1. Kor. 1,21)
Gud er hele universets Herre og kan suverænt beslutte og handle, som Han vil. Ingen kan gå i rette med Ham.
”Gud besluttede”. Hvad besluttede Gud? Jo, Gud besluttede at frelse. Frelse – ja, det er jo det vigtigste i mit liv. Jeg må se, hvad der mere står om den frelse, som Gud tog beslutning om. Jo, der står, at Gud besluttede at frelse dem, som tror. Nå, her var betingelsen så. Troen – det er det, jeg skal gøre for at blive frelst. Hvordan kommer jeg til tro? Hvis vi spørger folk, vil vi helt sikkert få forskellige svar.
En vil sikkert svare: ”Troen er helt sikkert en viljessag. Du må VILLE tro, at Gud elsker dig og vil frelse dig.” En anden vil svare: ”Troen er en forstandssag. Du skal blot regne det, Gud siger i sit ord for sandhed og ikke tvivle på det.” En tredje vil svare: ”Troen er hovedsagelig en bestemt FØLELSE eller INDRE OPLEVELSE, du må søge del i.”
Disse tre definitioner af troen vil alle vise sig at være magtesløse og ubrugelige. Hvis troen er en FØLELSE, vil det oprigtige sind begynde at søge efter troens følelser og sande oplevelser i sit sind.
Med selv-iagttagelsens prøvende blik, forsøger han at finde ud af, hvordan han føler og oplever de forskellige ting. Men det hele ender ved dette spørgsmål: ”Hvordan skal følelsen og oplevelsen være for at gælde – er den god nok nu?”
Hvis troen er en VILJESSAG? VIL du tro? Jamen så tag beslutning, træf et valg, overgiv dig. For en kristen er du, når du VIL være det. Men hvordan går det? En ærlig sjæl vil nok sige: ”Jeg vil, jeg vil, men det bliver alligevel ikke til noget med troen, for jeg støder altid mod det spørgsmål til sidst: Er min vilje, min beslutning, min overgivelse sådan, at den er god nok til at være troen – for er troen en viljessag, må jeg ville tro helt.”
Hvad nu, hvis troen er en FORSTANDSSAG? ”Regn Guds ord for sandt og lad være med at tvivle på det.” Ja, det lyder rigtigt, indtil samvittigheden begynder at prøve troen og spørge: ”Er det i hovedet eller hjertet, du regner det for sandt? Er kristendommen kun en teori i dit intellekt, eller er den et liv i dit hjerte?” På den måde bliver troen, som den blev i de andre eksempler, blot en tung byrde. Troen bliver noget, vi ikke magter.
Gud så i sin visdom, at Han måtte sætte mennesket helt udenfor og lade troens grundvold være udenfor mennesket, hvis det skulle frelses. Troen eksisterer alene ved troens genstand – Jesus. Troen er så nøje forbundet med det, den er rettet imod, at betragtes den isoleret, er det som om, den ikke findes.
Hvad er troen så for noget? Lad os se, hvad Gud besluttede.
Han besluttede ikke at frelse dem, der tror ved viljens beslutning.
Han besluttede ikke at frelse dem, som tror ved forstandens fastholdelse af det, der er sandt.
Han besluttede ikke at frelse dem, som tror ved følelsens liflighed.
Hvad var det, Gud besluttede?
Han besluttede at frelse dem, som tror ved den ”dårskab”, der prædikes om.
Hvad forskel gør det?
Viljen – forstanden – følelserne er alle nogle størrelser, som har SELVET som genstand og centrum. Men at tro ved den dårskab, der prædikes om, er noget helt andet. Det er at sætte sig selv helt udenfor.
Da Gud ville frelse, lod Han sin søn betale hele prisen. For menneskelig tankegang er det forargeligt og en dårskab at blive frelst uforskyldt uden egen medvirken, ved bare at lytte og tro. Her skilles vejene!
Når evangeliet lyder, sker der én af to ting. Enten føder forkyndelsen tro eller vantro – en modvilje mod at blive frelst ved ”dårskaben”. Troen er ikke knyttet til vore evner eller formåen. Ved at lægge øre til evangeliet – frelsen i Jesus – kommer troen. Det er at tro ved den dårskab, der prædikes om.
-------------------
Afskrift og redigering: Gitte Hjalt
