Andagt til 9. januar.
Af Øivind Andersen.
“Da du var ringe i dine egne øjne, blev du høvding for Israels stammer, og Herren salvede dig til konge over Israel” 1. Sam. 15,17. (norsk oversæt.)
Dette er Herrens ord til Saul gennem Samuel. Da det blev sagt, var Saul blevet stor i egne øjne. Han regnede sig selv for at være meget betydningsfuld og stillede sig frit til Herrens ord. Han gjorde ikke længere det, Gud befalede ham. Derfor blev han forkastet af Gud.
“Da du var ringe i dine egne øjne, blev du høvding for Israels stammer, og Herren salvede dig til konge over Israel” 1. Sam. 15,17. (norsk oversæt.)
Dette er Herrens ord til Saul gennem Samuel. Da det blev sagt, var Saul blevet stor i egne øjne. Han regnede sig selv for at være meget betydningsfuld og stillede sig frit til Herrens ord. Han gjorde ikke længere det, Gud befalede ham. Derfor blev han forkastet af Gud.
Det er ikke rart at være ringe i egne øjne. Det betyder, at man regner sig selv for meget lidt betydningsfuld, at man ikke tror, man kan gøre nogen indsats for Gud.
Det er foruroligende at høre, hvordan mange taler om deres indsats i Guds rige. De giver udtryk for, at Gud må være glad og taknemmelig for, at de vil gøre sådan en indsats, og de synes at tro, at Guds riges fremgang er afhængig af det, de gør.
De farer vild. Gud kan ikke bruge dem, der er betydningsfulde i egne øjne.
Da Saul var ringe i egne øjne, blev han den store leder i Israel, fordi Gud gjorde ham til det. Men da han, på grund af sine erfaringer som konge i Israel, begyndte at regne sig selv for betydningsfuld, kunne Gud ikke længere bruge ham.
Det er det samme i dag. Når Gud vil gøre en mand stærk, gør han ham svag. Når han vil give ham en fremskudt plads, gør han ham ringe og ubetydelig. Gud bønhører på en for os underlig måde dem, der stiller sig til hans rådighed.
Derfor er det ikke noget dårligt tegn, at du, som har givet dig til Jesus og er gået i hans tjeneste, føler dig så ganske betydningsløs og kraftløs. Det er svar på din bøn om, at Jesus må være din styrke! Du er stærk ved at være afhængig af ham, som er alt i alle.