"Gå bort fra mig, Herre, thi jeg er en syndig mand!" Luk. 5,8.

Fra andagtsbogen "I Guds hånd".
Andagt til 23. maj.
Af Herbert Neimanas.


Det hændte ved Genezaret sø. Efter en hel nats forgæves arbejde er fiskerne kommet i land. Jesus står og betragter dem, og har ondt af dem. De havde jo brug for en god fangst, fiskeriet var deres levebrød.
Prøv igen, kast jeres garn ud til en dræt, siger han til dem. Da de lidt senere kommer tilbage og har båden fyldt til randen med fisk, bliver Simon Peter helt knust over sin tvivl og vantro og af at være i Jesu nærhed. Han ser sin synd.
“Gå bort fra mig, Herre, thi jeg er en syndig mand.”

I Jesu nærhed får vi altid vor synd, usselhed og uværdighed at se. Sådan arbejder Herren med os. Hvis han skal bo i vort hjerte, må han først knuse det. Jesus så ind i Peters hjerte. Han så også, at Peter slet ikke mente det, da han bad: ”Gå bort fra mig, Herre.....” For nu havde han netop brug for Jesu nåde og barmhjertighed. Derfor siger Jesus disse opmuntrende ord til ham: “Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.” Men først måtte han knuse Peters hjerte.

Der er ingen hjerter, Jesus knuser så grundigt som hos de personer, han ønsker at bruge i sin tjeneste. Skal Herren gøre os brugbare til sin gerning, må han først vise os vort hjerte. Som han viste det for Peter, må han også vise os, at vor egen indsats, vor gudsfrygt, vort kristelige arbejde ikke er noget værd. Først, når vi tror hans ord, kan arbejdet lykkes.

Herren tillader, at vi bliver fortvivlede over vor egen uduelighed og kommer dertil, hvor vi synes, at alt ser så umuligt ud i forbindelse med vor tjeneste. Når vi føler os totalt uværdige og nyttesløse, kan Jesus komme til at udføre sit værk igennem os.