Fra andagtsbogen "I Guds hånd."Andagt til 28. oktober.
Af Herbert Neimanas.
"Som bedrøvede, dog altid glade. Som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt." 2. Kor. 6,10.
Det lyder næsten som en gåde. Hvem kan på samme tid være både bedrøvet og glad, være fattig og dog i stand til at gøre andre rige?
Det kan Guds børn! I sig selv føler en kristen, at han altid er bedrøvet og fattig. Men Gud siger om ham, at han altid er glad og gør mange rige. Det er nemlig små og ydmyge mennesker, Gud bedst kan bruge i sin tjeneste.
Derfor gør det ikke noget, at du føler dig fattig, så kan Gud bedre bruge dig! Det er kun godt, at du kan komme dertil, hvor du intet ejer. For så har du alt!
Og glæden skal ikke bestå af høje stemninger og smertefrie sjælstilstande. Dens udspring er en daglig oplevelse af Guds ufattelige nåde. En erfaren kristen ved, at glæden i Gud ikke kan bevares uden sorg. Lykken består derfor ikke i, at Gud tager sorgen bort. For sorgen, som vi møder i vort liv–ikke mindst sorgen over os selv—danner den jordbund, hvor glæden i Gud kan vokse og trives.
“Som bedrøvede, dog altid glade!” Det kan godt føles som en slags dobbelthed, der bekymrer os. Men tænk så på, at livet er sammensat. Det gælder ikke mindst gudslivet. Netop et Guds barn kan smile gennem tårer. For vi ved, at Herren er nær i vor sorg, vor smerte og nød for at udfri os. Og hvor Gud er nær, er der ingen grund til at fortvivle!
Det gælder også den ukendte fremtid, som kan skabe angst og bekymring hos os. Men vi kan være trygge og glæde os til fremtiden. Vi ved, at intet tilfældigt vil ramme os. Vor fremtid er i Guds hånd.
Så vil vi stille fortsætte vandringen mod vort himmelske hjem. Bedrøvede over os selv og nøden omkring os—men altid glade i Herren! Fattige i os selv–men rige i Gud. Og derfor i stand til at give Guds rigdom videre til andre.
----------------------------------------
Andagt over 2. Kor. 6,10 af Carl Oluf Rosenius (7) :
